Broome er en turistflække i den nordlige del af Vestaustralien, som ligger ud til havet i yderområdet af Det Indiske Ocean ude mod øst tæt på men syd for ækvator, hvilket fremgår af figur 9 og 10. Figur 9 giver desuden den vigtige oplysning, at Det Indiske Ocean er skrumpet på det sidste, fordi oceanets sydgrænse nu er sat til at ligge ved breddegraden 60 S. Efter international konvention er der nemlig indført et nyt ocean, Det Antarktiske Ocean, som strækker sig fra Antarktis og hele vejen op til 60 S. Det Antarktiske Ocean er dermed det eneste ocean, som løber hele vejen rundt omkring Jorden.

Figur 9 og 10 viser desuden, at Det Indiske Ocean på begge sider af ækvator er ganske effektiv blokeret fra Stillehavet, fordi havbunden mellem Nordvestaustralien og Sydøstasien generelt ligger højt. Det indebærer naturligvis, at vandudvekslingen mellem de 2 oceaner er forholdsvis lille det pågældende sted i modsætning til længere sydpå.

Shelfen i Nordvestaustralien, som omfatter havområdet inde fra kysten og typisk ud til områder med 200m vanddybde har en meget varierende bredde, som man kan se det i figur 9, 11 og 15. Ved Exmouth sydvest for Port Hedland er der næsten ingen shelf i modsætning til oppe ved Broome og nordøst herfor. Disse geomorfologiske forhold påvirker tidevandet i hele området. Således er tidevandet i Exmouth forskelligt fra tidevandet i Port Hedland, der igen er ganske forskelligt fra tidevandet i Broome, selv om den geografiske afstand mellem de 3 byer er lille.

Store tidevandsforskelle over små afstande kender man til overalt i verden, men disse forskelle giver sig typisk til kende ved at være forskelle i høj- og lavvande, som det også kan ses mellem Broome, Port Hedland og Exmouth. Det særlige ved Nordvestaustralien er den kendsgerning, at tidevandet i området fra Broome til umiddelbart syd for Exmouth går fra halvdagligt til overvejende halvdagligt, mens det længere sydpå er overvejende heldagligt og rent heldagligt.

Shelfområder i hele Verdenshavet virker normalt som en fytoplanktonfælde med meget høje planktonkoncentrationer til følge. Primærproduktionen i shelfområderne er tilsvarende høj sammenlignet med forholdene ude i de åbne oceaniske farvande, hvor havdybderne er på flere km med et gennemsnit på omkring 4 km.

Broome danner ingen undtagelse fra den regel, hvilket man umiddelbart kan se ved at sammenligne figur 15 med figur 16, som viser koncentrationen af fytoplanktonklorofyl i mg/m3 målt fra satellit i overfladevandet ud for Broome. Bemærk de meget høje klorofylkoncentrationer inde ved kysten, de meget lave koncentrationer ude på dybt vand, og bemærk specielt hvorledes de høje klorofylkoncentrationer ophører i de områder hvor shelfen ender ude ved kontinentalskrænten.

Tidevandet ved Broome

Figur 14 viser en tidevandsregistrering fra Broome for en typisk måned. Ved at tælle antallet af bølgetoppe dag for dag i løbet af måneden kan det fastslås, at tidevandet ved Broome er halvdagligt, så på den måde ligner tidevandet i Broome tidevand i Immingham øverst i figur 5. Men det halvdaglige tidevand i Broome minder på andre måder om det heldaglige tidevand i Do San, fordi der begge steder er meget stor forskel på springflod og nipflod 2 gange om måneden. Begge steder gør 14-dages uligheden sig stærkt gældende.

I Broome er den maksimale forskel på lavvande og højvande således 9 m, mens den 14,8 dage senere kun er på 2 m. Figur 17A og 17B af Vædderen under dens besøg i Broome viser klart en tidevandssituation omkring tidspunktet for springflod. Tidspunkterne hvor billederne taget er markeret med A og B på figur 14.

Som tidligere nævnt optræder springflod, når Månen, Solen og Jorden ligger i samme plan. Det skal opfattes således, at springflod haves når Månen og Solen enten ligger på samme side af Jorden i samme plan, eller når Månen og Solen ligge på modsat side af Jorden i samme plan.

Til sidst skal den lille nipflod ved Broome bemærkes, fordi den er ganske usædvanlig. I denne situation står tidevandskraften fra Månen ved Broome vinkelret på tidevandskraften fra Solen, men dette faktum i kombination med de geomorfologiske forhold på shelfen ud for Broome gør, at tidevandsbølgerne der stammer fra henholdsvis Månen og Solen interfererer negativt med hinanden, så de på det nærmeste ikke påvirker vandstanden med mere end et par meter.