Umiddelbart efter anden verdenskrig blev tuberkulose et stort, globalt sundhedsproblem. Tuberkulose er en sygdom, som er tæt forbundet med dårlig ernæringstilstand og ringe levestandard. Sygdommen opstår, når man inficeres med tuberkulosebakterien, der smitter gennem luftvejene. Det er imidlertid sådan, at immunsystemet hos de fleste mennesker, der inficeres med tuberkulosebakterien er i stand til at indkapsle infektionen. Det er derfor kun personer, der har et svagt immunforsvar på grund af f.eks. fattigdom, der udvikler tuberkulose. Tuberkulose blomstrede af samme grund op under og efter anden verdenskrig i Europa; men på dette tidspunkt fik FNs nystartede verdenssundhedsorganisation (WHO) snart øjnene op for, at tuberkuloseproblemet potentielt var meget større i Asien, Afrika og Latinamerika. Her var fattigdom og ringe ernæring langt mere udbredt, ligesom sundhedsvæsenet var mindre udviklet.

Tuberkulose bekæmpes ideelt ved at hæve befolkningens levestandard. Alternativt benyttede man sig af længerevarende sanatorieophold, hvor patienterne sikredes god ernæring og frisk luft. I slutningen af 1940erne begyndte en vaccine mod tuberkulose – BCG- eller Calmette-vaccinen – imidlertid at få stor betydning i kampen for at bremse tuberkulosens globale fremmarch. Det var trods alt lettere at gennemvaccinere befolkningen i de fattige udviklingslande, end at hæve denne generelle levestandard eller bygge tusindvis af sanatorier.

Danmark og de skandinaviske lande fik en central placering i kampen mod tuberkulose. Statens Seruminstitut i København var blandt verdens førende producenter af BCG-vaccine og i 1947 – formodentlig for at sikre sig et godt image efter et lidt for tæt samarbejde med nazi-Tyskland under krigen – begyndte Danmark en massevaccinationskampagne i Europa. Norge og Sverige sluttede sig snart til kampagnen og FNs børnefond (UNICEF) donerede et stort beløb; men krævede til gengæld, at kampagnen blev udvidet til lande uden for Europa. Frem til 1951 stod det skandinaviske vaccinationsinitiativ (kendt under navnet ’International Tuberculosis Campaign’) for en global massevaccinationskampagne, hvorefter kampagnen blev overtaget af WHO og UNICEF. In perioden frem til 1959 blev over 100 millioner mennesker over hele verden vaccineret med BCG.

BCG-vaccinen var imidlertid problematisk. Vaccinen, der blev anvendt første gang i 1921, var baseret på en svækket udgave at levende tuberkulosebakterier og derfor frygtede nogle eksperter, at BCG-vaccination kunne fremkalde tuberkulose i ellers raske mennesker eller forstærke en ’sovende’, indkapslet tuberkuloseinfektion. Denne frygt blev alvorligt forstærket ved den såkaldte Lübeck tragedie i 1930, hvor 76 spædbørn døde, efter at vaccinen var blevet forvekslet med usvækkede tuberkulosebakterier. Frygten for at gøre en ’sovende’ tuberkulose aktiv var en medvirkende årsag til, at man ikke vaccinerede personer, der allerede var inficeret med tuberkulose.

Efter anden verdenskrig var de fleste eksperter enige om, at BCG vaccinen var ufarlig. Til gengæld mente nogle, at den havde en meget begrænset virkning. Da WHO i 1948 besluttede at gøre BCG-vaccination til det centrale element i kampen mod tuberkulose, skete det således mens eksperterne stadig diskuterede om vaccinen overhovedet var værdifuld.

Kilder og Litteratur

• Bach, Christian Friis; Olesen, Thorsten Borring; Kaur-Pedersen, Sune og Pedersen, Jan, Idealer og realiteter. Dansk udviklingspolitiks historie 1945-2005, København: Gyldendal, 2008.
• Brimnes, Niels, ’Pragt og elendighed. Forestillinger om Indien hos skandinaviske læger
  og sygeplejersker under og efter Den internationale Tuberkulosekampagne 1948-51’, Den jyske Historiker 120, 2008, s. 18-35.
• FNs arkiv (UNICEF), New York, CF/RA/BX/PD/1962/T008, folder A124.
  The Hindu, 14. februar 1949 og 8. maj 1955.
• Krogh, Tyge, Mellem efterkrigshjælp og u-landsbistand. Den internationale tuberkulosekampagne 1947-51, København: Lægeforeningens Forlag, 1989.
• Official Records of the WHO, vol. 96, 99. Geneve: World Health Organization
• People’s Health, vol. III, 2 (november 1948) og vol. III, 5 (februar 1949).
• Rajagopalachari, C, B.C.G. – why I oppose it, [1955]
• Svenska Röda Korsets Arkiv. Internationella Avdeling. Tuberkulosbekämpandet 1947-51. Overstyrelsens Tuberkuloskommittee B, vol. 2.
• Truth about B.C.G. Why Government have Launched a Mass Campaign, Madras: Government of Madras 1955.