Accra historisk set | VG3
Projecter »
Accra ligger på 5°30' nordlig breddegrad og 0°10' vestlig længdegrad.
I 1471 ankom portugiserne til kysten af landet som i dag hedder Ghana. De byggede det første fort ved navn Elmina (se Fig.1) og startede en givtig handel med guld.
Dette ædle metal såvel som den frygtelige og inhumane slavehandel tiltrak mange andre europæiske nationer. Omkring år 1600 var der cirka 60 forter langs kysten og deres navne på landkort vidner om dem i dag. Handelen med slaver kulminerede i 1750 og sluttede i 1807. Omkring 2 millioner mennesker blev transporteret fra denne region til Amerika under ubegribeligt dårlige forhold.
Accra havde 1.9 millioner indbyggere i 2005 og er hovedstad i Ghana. Det er Ghanas største by og center for administration, kommunikation og økonomi. De vigtigste økonomiske aktiviteter er finansielle og regering, kommunikation, konstruktion, transport og landbrug (delvis fiskeri). Mere end 70 % af Ghanas produktion sker i og nær Accra. Accra ligger på 5°30' nordlig breddegrad og 0°10' vestlig længdegrad. Greenwich meridianen skærer gennem Accra Metropolitan Area, som inkluderer Tema, Accra’s havn.
Accra blev grundlagt af Ga folket, en etnisk gruppe i området, sidst i 1600-tallet. Ordet Accra stammer fra ordet Nkran, der betyder myrer; hvilket refererer til de mange myretuer på landet nær Accra.
Området hvor Accra ligger i dag er opbygget ud fra den oprindelige Ga by samt fra britiske, danske og nederlandske forter. Der er nu handelscentre ved Jamestown nær det britiske fort, Osu nær det danske fort Christiansborg fort (nu Osu Castle) og Ussherstown nær det nederlandske Ussher fort fra slutningen at det 17ende århundrede. De fire områder udgør kernen af den moderne storby.
I årene fra 1823 til 1896 udkæmpede England fire krige mod Ashanti kongerne (de anglo-ashintiske krige). Ashanti regionen ligger ved byen Kumasi, som er den næststørste by. Den ligger 175 km fra kysten. Ashanti var en af de få afrikanske stater som ydede alvorlig modstand mod de europæiske kolonisatorer. I 1900 vandt englænderne dog over kongedømmet og omdøbte det til Guldkysten. Samtidig blev Accra gjort til hovedstad.
Accra har været økonomiske centrum siden 1928 efter at jernbanen var færdig og blev taget i brug i forbindelse med minedrift og landbrug i det indre af landet. Store områder blev ødelagt af jordskælv i 1862 og 1939 men byen voksede op på ny, blandt andet området ved havnen (som dog nu er flyttet til Tema) og et bryggeri.
Oprørere i Accra startede i 1948 den ghanesisk bevægelse for uafhængighed. I forbindelse med oprørerne blev Kwame Nkrumah og andre aktivister arresteret. Dette opfattes som begyndelsen af uafhængighedsprocessen for Guldkysten, som blev omdøbt til Ghana og som blev den første afrikanske koloni, der opnåede uafhængighed. Ghana blev uafhængigt af Storbritannien. Ghana blev en selvstændig stat i 1957. Kwame Nkrumah (1909 - 1972) var grundlæggeren og den første præsident i Ghana. Han var en af de meste indflydelsesrige pan-afrikanere i det 20ende århundrede.