Salpeters kemiske formel er KNO₃ - Kaliumnitrat. Salpeter er et hvidt salt - en ionforbindelse af den positive kalium-ion K⁺ og den negative nitrat-ion NO₃^-.

Kaliumnitrat bruges i kunstgødning, og det bruges til konservering af fx bacon, skinke, ost og sild - og i krudt.

I krudt fungerer kaliumnitrat som oxidationsmiddel - det vil sige, at det afgiver en mængde ilt til forbrændingen af kul:

2 KNO₃ à 2 KNO₂ + O₂

I naturen dannes kaliumnitrat som beskrevet i afsnittet ”Salpeter fra Østen”.  Men oftest er salpeteret her ikke rent. Der kan være urenheder fra den jord, den er gravet op af og der kan også være andre nitratforbindelser (især NaNO₃ og Ca(NO₃)₂).

Derfor ville Galatheaprojektet ”Svovl og salpeter til krudtfremstilling” undersøge, hvordan man i Vestbengalen havde udvundet og renset salpeter i middelalderen. Galatheaholdet rejste ud i landdistrikterne omkring byen Agra, hvor man ville lede efter lokalområder, hvor produktionen stadig foregår på næsten samme måde som i middelalderen.

Forskerholdet traf en familie i Agra, som havde et anlæg til at udvinde salpeter på gammeldags manér. På opfordring gentog de så processerne, så forskerholdet kunne dokumentere dem.

I den tørre periode skrabede bønderne der øverste salpeterholdige lag jord af overfladen og bragte det til landsbyer eller andre steder hvor salpeteret blev udvundet fra råjorden.

1. Den første proces var udvindingen af salpeteret, og opløselige salte fra den ”salpeterjord”, der var blevet indsamlet. Jorden blev spredt ud i et tyndt lag i et rektangulært formet hul, og vand blev hældt over. Hullet havde et falsk gulv, som vandet kunne løbet igennem, for herefter at blive opsamlet i en beholder i den ene ende af hullet.

I det vand, der havde løbet gennem ”salpeterjorden” var nu opløst forskellige salte fra jorden.

2. I den næste proces blev væsken, der blev opsamlet fra hullet, kogt ind på en stor jernpande, og når det meste af vandet var fordampet, skulle det køle ned – derved blev salpeteret udskilt fra opløsningen sammen med andre urenheder og krystalliseredes på bunden af panden.

På denne måde blev koncentrationen af saltene forøget.

3. I den tredje proces opløstes salpeteret i kogende vand i en stor lav pande. Opløsningen i panden blev konstant suppleret, og vandet reduceredes, indtil kun en ekstremt mættet opløsning af salpeter var tilbage. Dette blev derefter transporteret over i sedimenteringstanke, hvor salpeteret krystalliseredes i lange stavagtige krystaller.

I denne proces udnyttede man, at opløseligheden

Saltes opløselighed i g/100 mL vand:

Kilde: Databog i fysik/kemi

Som det ses af tabellen kan langt større mængder af salpeter (kaliumnitrat) opløses i kogende vand, og på den måde øges koncentrationen af salpeter i det udkrystalliserede salt fra det kogte vand.