Visti Petersen på Vædderen viser to galvaniske elementer frem. Hvilket er mon nyt og gammelt?

Når to forskellige metaller anbringes i en væske, der kan lede strøm, vil det ene metal ødelægges. Det, der er længst til venstre i spændingsrækken, vil nemlig afgive elektroner. Og fortsættes processen, vil det mindst ædle metal langsomt tære op. Man siger også, at de mindst ædle vil angribes og korroderes. Fænomenet kaldes galvanisk tæring.

Havvand indeholder mange forskellige slags metal-ioner. Og når man bygger et skib er det sjældent kun en slags metal, man ender med at sætte ned i havet. Der kan fx være tale om et skib af jern med propeller af kobber. Sættes et jernskib til havs, er der således mindst to forskellige metaller i en ledende væske. Det skaber en strøm, og der vil opstå galvanisk tæring. Er der tale om metaller til højre for jern i spændingsrækken, så vil det være jernskibet, der langsomt tæres op.

Desuden ruster jern i forvejen meget hurtigt i saltvand. Derfor sættes der zink-klodser på jernskibe, da det nedsætter rustprocessen. På den måde afgives der hele tiden elektroner fra zink-klodsen til jernskibet, der så får bremset sin rustningsproces. Det kaldes en galvanisk rustbeskyttelse.

Tæringen opstår hver gang man sænker to forskellige metaller ned i en elektrisk ledende væske. Der vil gå en strøm (af elektroner eller ioner) fra det ene metal til det andet. Saltvand er elektrisk ledende. Og jo mere salt, des større galvanisk tæring vil skibet være udsat for.

Visti Petersen fortæller i VG3-videoklippet, at der på ydersiden af Vædderens skrog er opsat over 2000 kg zinkklodser (zinkanoder). Se videoklik ved klik i højre øvre menu.

Da zink er mere reaktiv end jern (se spændingsrækken) vil zinkklodserne forsvinde før jernskibet ødelægges. Så længe zinkklodserne udskiftes med nye, når de er ved at være tæret op, vil tæringen ikke gå ud over skibets jernskrog. I princippet kan denne klods være af alle mulige andre metaller end zink – blot der er tale om mindre ædle metaller. Man kalder også sådan en tære-klods for en offer-anode.

Et andet sted Vædderen oplever tæring er i Vædderens kølesystem. Det er lavet af kobber. Kobber ruster ikke, med det ødelægges også med tiden. Man siger, at det irrer. Her anvendes derfor også tæreklodser. Men i kølesystemet behøver man ikke benytte zink, man kan nøjes med jern, der er billigere. Og grunden til at man kan bruge jern er, at jern står til venstre for kobber i spændingsrækken. Jern er altså mere reaktivt end kobber. Så her bliver jern brugt som offeranode.