Vaccinationer er ikke alle former for indsprøjtningen. Vaccinationer er overordnet set indsprøjtninger, der forebygger sygdomme. Og der er tale om alvorlige sygdomme fra bestemte bakterier og vira.

Med en vaccination giver man sin krop mulighed for at bekæmpe en smitsom sygdom.

Før man indførte vaccinationsprogrammer til børn i Danmark for mere end 60 år siden, var børnedødeligheden stor. I efterkrigstiden døde tusindvis fx årligt af kighoste. Der var epidemier med mæslinger. Og sygdommen polio dræbte flere hundrede i Danmark og gjorde tusindvis af børn lamme.

I dag er disse børnesygdommene stort set væk, primært på grund af det danske børnevaccinationsprogram. Men skal det forblive sådan, så kræver det at stort set alle lader sig vaccinere. Man kalder det ”flokimmunitet”. De få, der evt. ikke kan tåle vaccinen (fordi de er svage eller lider af en sygdom), kan så være godt beskyttet alligevel, fordi smitten ikke kan sprede sig i flokken.

Ind imellem opstår der epidemier af fx kighoste eller mæslinger i Danmark, selvom vacciner mod disse sygdomme er en del af Danmarks børnevaccinationsprogram og langt de fleste børn bliver vaccineret. En lille del i Danmark (ca. 4%) bliver ikke vaccineret, enten fordi de ikke kan tåle det eller fordi deres forældre er imod vaccinationer. En person, der ikke er vaccineret kan blive smittet med fx mæslinger eller fåresyge i udlandet og bringe sygdommen med hjem til Danmark, hvor de smitter videre, så der opstår nye afgrænsede epidemier her. Det er ofte ikke så stort et problem for de børn, der bliver smittet - de fleste bliver ikke særlig syge, men hvis voksne mennesker eller spædbørn bliver smittet, er der meget større risiko.  Dødeligheden ved mæslinger er for ellers sunde mennesker i Danmark omkring 1 dødsfald pr. 3.000 tilfælde.

Der findes forskellige former for vacciner, men overordnet kan vi tale om to slags:

Immunisering betyder at man bliver gjort immun. Det kommer af det latinske ord ”immunis”, der betyder ”fri for”. Med immunisering bliver man derfor fri for sygdommen. Altså ikke-modtagelig for den smitsomme sygdom man er vaccineret for.

Calmettevaccinen mod tuberkulosebakterien er lavet af levende svækkede kvægtuberkulosebakterier. Mængden, man får sprøjtet ind, er så lille, at man ikke bliver alvorligt syg. Kroppens immunsystem vil så straks forsøge at bekæmpe de fremmede bakterier ved at danne antistoffer. Møder man så den rigtige sygdom, vil kroppen selv være klar til at bekæmpe den med alle antistofferne, den har dannet. Dette et eksempel på en aktiv immunisering.

En vaccine mod hepatitisA (leverbetændelse) er et eksempel på en passiv immunisering, idet vaccinen består af blod fra mennesker, der har haft sygdommen og dermed udviklet antistoffer mod den. En sådan vaccine holder ikke livet ud, virkningen forsvinder efter nogle måneder.

Se mere om hvordan immunforsvaret virker her: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/vaccine-kort-fortalt-saadan-kan-en-lille-bitte-smule-sygdom-beskytte-dig

Når man skal udvikle en vaccine mod virus, kan man i dag tage et gen fra en virus. Herefter sprøjter man det ind i musklerne på en rask person. Så vil personens celler fabrikere mere virus og antistoffer vil blive aktiveret. Man kalder det en DNA-vaccine, da et gen er et stykke af et kromosom fra et DNA-molekyle.  Man kan også sprøjte en anden fredelig virus ind, som er bærer af den farlige virus.