Opgaver | VG3

Projecter »

4574

Projekt

Opgaver

1. Alexander Flemming - find ud af hvad han opdagede og hvorfor han fik Nobelprisen i 1945.

2. Det landbaserede projekt under Galathea 3

Læs mere om historien og gå i dybden med de to kildesæt, der er udarbejdet på baggrund af arkivmateriale om Calmettevaccinen:

http://virtuelgalathea3.dk/projekt/calmette-vaccinen

http://www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Tuberkulosebek%C3%A6mpelse/Modstand%2Bmod%2BTB-vaccination%2Bi%2BIndiene8ac.html?Print=Article

http://www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Tuberkulosebek%C3%A6mpelse/Modstand%2bmod%2bTB-vaccination%2bi%2bIndien.html

3. Calmettevaccinen - find ud af:

Hvorfor Calmette-vaccinen hedder, som den gør.
Hvordan den virker? / Hvad består den af?
Hvordan har vaccinen udviklet sig gennem tiden?
Hvilken sammenhæng er der med BCG-vaccinen?
Danmark var med fra starten i udviklingen af vaccine mod tuberkulose (TB). Vi forsker stadig i dette – find ud af hvad den nyeste forskning her går ud på?
Hvor mange har TB i Danmark i dag? Bliver man vaccineret mod TB i Danmark i dag?

Hvorfor er TB generelt et større problem i udviklingslandene?
Sammenlign TB med Corona. Der er mange forskelle, men også ligheder. Hvilke kan du få øje på?

4. En tegneserie kan være god til at forstå noget svært. Nogle gange må man gå lidt på kompromis fagligheden, når noget svært skal forklares. Sådan er det med modeller. Bare man har styr på, hvad det er modellen skal bruges til. Se denne for små børn. Hvad er sandt og hvad forsimplet for at gøre det forståeligt. Hvad skal tegneserien bruges til?: https://benjamincreative.dk/mor-hvad-er-corona/

Del klassen i grupper, der hver laver en tegneserie (model, tegning, stop motion-film), der hjælper med at forstå fagbegreber:

Forklar hvad konjugering blandt bakterier går ud på.
Forklar hvordan immunsystemet fungerer.
Forklar hvordan virus kan angribe celler.
Forklar forskellen på dyrecelle, plantecelle, bakterie og virus.
Forklar aktiv og passiv immunisering.
Forklar artsbarrierer.
Forklar hvor hurtigt virus kan spredes.
Forklar hvad der kan forhindre spredningen af virus og hvorfor?
Andet?

5. Hvad er liv? Hvad skal der til for at være levende? Hvorfor er virus ikke defineret som levende?

6. Myter om vaccinationer

Her er ti myter om vaccinationer fra videnskab.dk. Del fx klassen op i grupper og undersøg facts om en myte hver, som I efterfølgende kan fortælle hinanden om:

MYTE 1: Bedre hygiejne og sanitære forhold får alligevel sygdomme til at forsvinde
MYTE 2: Hovedparten af de mennesker, der bliver smittet, er dem, der blev vaccineret
MYTE 3: Vacciner har skadelige bivirkninger - man kan endda dø af en vaccination
MYTE 4: Di-Te-Ki-Pol-vaccinen forårsager vuggedød
MYTE 5: Der er ingen grund til at blive vaccineret – de fleste sygdomme er alligevel forsvundet
MYTE 6: Børnesygdomme er bare noget der skal overstås
MYTE 7: Får et barn mere end én vaccine ad gangen belaster det immunsystemet
MYTE 8: Influenza er bare en gene, vi må leve med
MYTE 9: Influenzavaccinen er ikke særlig effektiv
MYTE 10: Det er bedre at blive immuniseret gennem sygdom end gennem en vaccine

Læs her: https://videnskab.dk/krop-sundhed/ti-myter-om-vaccinationer

Undersøg de fagord der optræder i hver myte. Slå dem evt. op og skriv egne forklaringer ned. Hvorfor er der tale om myter. Suppler med mindst en ekstra troværdig kilde.

7. Et nys!

Se: https://www.youtube.com/watch?v=3vw0hIs2LEg

Hvad går klippet ud på?
Hvordan undersøger de det?
Hvad finder de ud af?
Er der noget, som overrasker dig?
Hvad kan vi lære af det?

8. Undersøg mere om bakterier og hygiejne:

https://astra.dk/tildinundervisning/haandvask

https://sst.23video.com/video/534296/sdan-vasker-du-hnder

https://twitter.com/therealwhatwait/status/1231836444664029184

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/bakterier-i-hverdagen

9. Lær af fortiden

Hvilke forhold mener du vi kan lære af historien med vaccinationprogrammet i Indien og hvorfor?

Her pegede flere på, at en vaccine ikke ville være løsning på problemet med tuberkulose. De mente i stedet, det ville være hensigtsmæssigt at kigge på årsagen til sygdommen. De ville hellere kigge på problemets kerne og dermed på den indiske regerings sundhedspolitik og således forbedre de grundlæggende levevilkår, som fx uddanne flere læger, bygge flere hospitaler, sikre rent drikkevand og gode boligforhold for befolkningen. Men skønt vaccinen ikke på det tidspunkt havde et egentligt alment accepteret videnskabeligt fundament, så blev den grundlæggende en redning.

Undersøg hvad der skal til for at arbejde forebyggende mod virus-smittespredning

i Danmark,
i Indien,
i Verden.

Hvilke fordele er der ved at arbejde forebyggende?

Hvilke fordele er der ved vacciner?

Diskuter hvilke dilemmaer man kan stå i og hvilken strategi man bør vælge, når man møder lignende sygdomssituationer fremover?

10. ”Så kan vi lære det”

Det siger virusforsker Anders Fomsgaard. Hvad mener han mon med det?

Læs og lyt her:

https://www.weekendavisen.dk/2019-50/24spoergsmaal/vi-var-aldrig-blevet-mennesker-uden-virus

11. Forskning

Hør hvad virusforsker Anders Fomsgaard og genetiker Eske Willerslev, fortæller om, hvad vi kan lære af fortiden om sygdomme og vacciner, som vi måske kan bruge i fremtiden. Og hvorfor virus faktisk er vores ven: https://www.lif.dk/Nyheder/Sider/S%C3%A6son-2-Liv-i-fremtiden.aspx

12. Global opvarmning

Hvad er global opvarmning og hvad betyder klimaforandringer for smitterisiko i fremtiden?

Læs indledningsvis denne og gå mere i dybden med de nævnte eksempler:

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tropemyggene-kommer

13. WHO og corona – COVID-19:

Find først ud af hvad organisationen WHO er. Hvornår er WHO oprettet? Og hvorfor?

31.december 2019: Kina advarer WHO, da de ser flere tilfælde af en ukendt lungesygdom
7. januar 2020: WHO bekræfter at der er tale om en ny type coronavirus
11. januar: Først dødsfald i Kina (Wuhan)
13.januar: Virussen kommer til Thailand fra en kvinde, der har været i Wuhan.
14.januar: Der er registreret smitte i Nordamerika, Australien, Mellemøsten og flere steder i Asien.
24. januar: Frankrig er det første land i Europa, der konstaterer smitte.
30. januar: WHO forbereder verdens befolkning. De kaldet det en international sundhedskrise
2. februar: En kinesisk mand dør af den nye coronavirus i Filipinerne.
11. februar: WHO giver den nye virus navnet COVID-19
15. februar: En kinesisk turist dør af COVID-19 i Europa
24.februar: Mange smittede i Italien, Sydkorea og Iran
27.februar: Første tilfælde af COVID-19 konstateres i Danmark
6.marts: Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde og anbefaler at alle arrangementer over 1000 pers aflyses.
9.marts: Italien ”lukker ned” – man kun gå ud, hvis det er nødvendigt.
11.marts: WHO erklærer udbruddet af Coronavirus for en pandemi. Det bliver oplyst at alle skoler og andre institutioner skal lukke ned fra d.16.marts.

Lav en tidslinje, der kan forklare forløbet ovenfor. Sæt gerne flere oplysninger ind. Vis på tidslinjen, hvor / hvornår COVID-19 var en epidemi. Og hvornår den blev en pandemi.

Indsæt relevante billeder.

14. Find matematikken med corona

Du skal se en video flere gange.

1.gang: Du ser hele videoen for at lære om COVID-19
2.gang: Skriv alle de steder ned, hvor matematik bruges til at forklare noget om corona-virus
3. gang. Du vælger mindst et af stederne og forklarer med egne ord, hvad data / diagram viser

Lav selv et tilsvarende diagram, som du formulerer en forklarende tekst til.

Fx – efter ca. 3 minutter ser man et slide med disse oplysninger:

Du kan tegne forskellige diagrammer over oplysningerne. Skal det fx være et diagram, der viser en fordeling? Eller skal det være et diagram, der viser en udvikling? Du skal altså overveje, hvilken type diagram, der viser data bedst. Argumenter for dit valg og forklar, hvad diagrammet viser.

Det er denne video: https://www.youtube.com/watch?v=JKpVMivbTfg

15. CORONA – matematik

Statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde d.11.marts 2020. Danmark har sat en kedelig rekord:

Vi er det land i Europa, hvor Corona-smitten er steget hurtigst.

Det bliver oplyst at alle skoler og andre institutioner skal lukke ned fra d.16.marts 2020.

I medierne siger de, at stigningen af antal smittede vil være eksponentielt voksende, hvis vi ikke gør noget.

Lad os se på, hvorfor de siger det:

En eksponentiel funktion er en matematisk model, der kan bruges til at beskrive en udvikling. Det er en udvikling, hvor noget hele tiden vokser (eller aftager) med en fast procentdel.

Modellen er en funktion, der indeholder et tal med x i potensen, Eksempelvis: y = 2^x.

Jo mere x stiger, jo flere gange bliver tallet (her 2) ganget med sig selv. Tallet 2 er en konstant. Det er fremskrivningskonstanten.

Ofte står der et tal foran. Eksempelvis y = 0,5 ∙ 2^x

Dette tal (her 0,5) bestemmer, hvor funktionen skærer y-aksen.

Her er data over antal totale registrerede tilfælde af COVID-19 i Danmark indtil d.11.marts 2020.

Herefter registrerede man ikke længere alle smittede.

Dag nummer 1 er d.27.februar 2020.

Indtast værdierne i regnearket i Geogebra.

Marker tallene. Indsæt diagram (regressionsanalyse).

Under ”regressionsmodel” vælger du funktion. Hvad er forskellen på at vælge en lineær funktion og en eksponentiel? Hvilken funktion viser punktplottet bedst?

Vælg den visning, der passer bedst med punkterne.

Kig på ligningen, altså funktionen, der bliver vist. Den er angivet med et e, som grundtal. Det er den naturlige eksponentialfunktion (e har nogle særlige egenskaber, som vi ikke skal bruge her). Klik så på en vækstfunktion i stedet. Dette er også en eksponentiel funktion, da vi har x i potensen, men nu er e omregnet for dig.

(man kan selv omregne fra den naturlige eksponentiel funktion til vækstfunktionen med en lommeregner, som denne: https://lommeregneren.dk/ Bare tryk på e, X^y og dernæst tallet i potensen).

Hvad fortæller den ligning for væksten dig?

For at få en ide om din valgte form for funktion er anvendelig til at beskrive udviklingen kan du klikke på Σ_x

Så kommer der et skema op med værdier. Aflæs determinationskoefficienten (R²). Får du en værdi på R² = 1 (svarerende til 100%), så svarer det til, punkterne ligger på grafen og dit valg af funktion er optimalt. Får du værdier tæt på 1, er det stadig pålideligt. Men får du R²til at være 0,5 (svarende til 50%), så kan du ikke stole på dit valg af funktionsforskrift. Jo tættere R² er på 1, jo nærmere ligger punkterne på grafen.

Hvad finder du ud af her? Med hvilken determination kan vi sige, at det er en eksponentiel funktion?

Endelig blev det d.15 marts 2020 oplyst, at der nu var registreret 864 smittede. Og d.18. marts 202 var der 1044 registrerede smittet. Disse tal er dog lidt misvisende, da flere forventes at være smittede uden at myndighederne ved det. Denne andel kalder man mørketal. Inddrag disse oplysninger i en konklusion du skriver om udviklingen af coronavirus i forhold til din matematiske model.

Ovenstående kan naturligvis også laves i excel – vælg selv tendenslinje og visning i diagram.

16. I USA er noteret disse data for smittede med corona-virus COVID-19 i 2020:

Tegn grafen – bemærk at der ikke er data for alle dagene. På samme måde som i opgave 13, så forhold dig til om det er en eksponentiel funktion.

Passer det, hvad en avis skrev: At antallet af tilfælde ca. fordobles hver tredje dag? Og passer det, at der i givet fald så - rent matematisk - vil kunne være hundrede millioner tilfælde i USA efter tre måneder?

17. Social distance kan hindre spredning. Her er et par modeller af hvordan:

https://twitter.com/_SJPeace_/status/1239225071421534209

https://thespinoff.co.nz/politics/22-03-2020/siouxsie-wiles-toby-morris-what-does-level-two-mean-and-why-does-it-matter/

Design selv en model, der kan vise tilsvarende.

Tager din model hensyn til at spredningen ikke er fra 1 person til 1 person (Reproduktion, R₀ = 1), altså at hver person godt kan smitte flere?

Hvis ikke, så prøv at udbygge din model, så spredningen nærmer sig R₀værdien for COVID-19. Den menes at være cirka 2, nærmere R₀= 2,2.

18. Kapaciteten på sygehusene kan ikke klare, hvis mange bliver smittet på en gang.

Gå ind på:

https://nyheder.tv2.dk/coronavirus-simulator-fire-grafer-derfor-skal-vi-holde-afstand

Og se de fire simulationer, der viser en model af en smittende virus:

Nr. 1 “Når vi intet gør” viser, hvordan antallet af syge hurtigt stiger, hvis man ingen forholdsregler tager.

Nr. 2 “Karantæne-forsøget” viser, hvordan man kan sænke spredningen ved at indføre tvungen karantæne – fx lukke skoler og lignende.

Nr. 3 ”Delvis nedlukning” viser, hvordan man kan sænke spredningen ved at indføre social distancering, så færre bevæger sig rundt

Nr. 4 ”Den næsten fuldstændige nedlukning” viser, hvordan man kan sænke spredningen ved at gå mere drastisk til værks med social distancering og lukke alle offentlige institutioner, restauranter mv.

Hvad viser farverne på kurverne?
Hvad viser akserne på diagrammerne?
Hvad sker der i de fire tilfælde?
Argumenter for, hvorfor man mener det er hensigtsmæssigt at ”knække kurven” / ”flade kurven” – den rødlige del?
Hvis disse animationer skulle vise COVID-19, mener flere, at så skulle nogle af prikkerne på animationen forsvinde undervejs. Hvorfor det?

19. Vacciner

Nedenfor er nævnt nogle vaccinationer, der kan fortælle voldsomme, men også spændende historier. Undersøg mere om dem. Hvad indebar sygdommen, de skulle bekæmpe? Find billeder, der kan beskrive sygdommen. Hvorfor fik den det navn? Hvilke konsekvenser havde sygdommen? Hvordan blev vaccinerne opfundet? Af hvem og hvordan? Find statistik om sygdommen - hvad viser tallene? Hvilken indflydelse havde sygdommen og vaccinen i Danmark? I verden? Har det indflydelse på dig?

Koppervaccinen, Calmettevaccinen, Polievaccinen, Mæslingevaccinen.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/professor-vacciner-kan-redde-verden-men-kun-hvis-vi-bruger-dem-rigtigt

https://www.dr.dk/skole/historie/polio-epidemi

Her er en liste fra verdenssundhedsorganisationen WHO med verdens vacciner. Her kan også hentes inspiration til andre end de nævnte sygdomme:

https://www.who.int/immunization/diseases/en/

20. Kopper

Sygdommen ”kopper” er erklæret udryddet siden 1980. Men forskere frygter, at den kan vende tilbage pga. klimaforandringer. I 1890´erne døde næsten halvdelen af befolkningen i en sibirisk landsby af kopper. De døde blev begravet på den lokale kirkegård. Siden har permafrost holdt de inficerede lig tilbage i jorden. Men klimaforandringer og globale temperaturstigninger har fået permafrosten til at smelte. Og ingen ved, hvad der så sker med de inficerede lig.

Hvad synes du man skal gøre ved dette? Kan man forebygge? Hvordan?

21. Vaccinationsprogram

I Danmark har vi et gratis tilbud om et børnevaccinationsprogram. Undersøg hvad det dækker det over? Hvad er du selv blevet vaccineret mod?

https://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination

Lav en undersøgelse blandt forskellige generationer, hvor du finder ud af, hvilke vacccinationer de har fået. Lav præsentation af din undersøgelse med diagrammer. Lav en konklusion på din undersøgelse.

22. Skeptikere

Nogle mennesker er vaccine-skeptikere. Hvorfor er de det? Hvilke argumenter gør de brug af?

Hvad er din egen holdning?

https://videnskab.dk/krop-sundhed/se-hvilken-massiv-gavn-vacciner-har-gjort-indtil-videre

23. To byer i Italien

Italien blev hårdt ramt af corona-virus i 2020.

I de to provinser Lodi og Bergamo, der ligger bare en times kørsel fra hinanden, håndterede man smitten forskelligt.