I laboratoriet kan man få bakterier til at vokse, hvis man giver dem de rigtige næringsstoffer. Man tager en kødsuppe og størkner den med geleringsmiddel. Så kan man få den enkelte bakteriecelle til at blive liggende samme sted. Der deler den sig til millioner - milliarder af celler, som danner en bakteriekoloni.

Bakterier er meget nyttige organismer. De producerer stoffer, som mennesker kan udnytte teknologisk til dagligdags brug:
- Enzymer - der fx er i vores vaskepulver.
- Medicinske stoffer - som vi bruger til at bekæmpe sygdomme.
- Fødevareproduktion - det er især mælkesyrebakterier, som vi har brugt til at lave mejeriprodukter og til at fermentere pølser.

Bakterier kan også være nyttige i landbrug og plantebrug. Nogle steder kan de bruges til at være biologiske bekæmpelsesmidler og begrænse brugen af miljøbelastende sprøjtemidler. Bakterierne er med til at sikre os rent drikkevand, fordi de er en uundværlig del af biologisk spildevandsrensning, hvor de er meget effektive til at nedbryde det organiske materiale.

Der er mange bakterier, som er gavnlige for vores helbred, eller for dyrs helbred. Sådan nogle helbredsgavnende bakterier kalder man for probiotiske, og dem kan man fx bruge til at forhindre mave-tarm-sygdomme hos mennesker. Man kan også bruge probiotiske bakterier som fx kan forhindre sygdom hos små marine fiskelarver. Roseobactor er en probiotisk bakterie.

Bakterier bliver brugt meget i forskning. Det gør de, fordi de kan mange ting, så vi få dem til at producere en masse af nogle stoffer, vi er interesserede i. Det kan fx være farvestoffer, eller det kan være stoffer vi bruger i medicinsk forskning.

Desuden vokser og formerer de sig hurtigt. Og i dag kan vi i detaljer studere deres gener og deres arvemateriale. Fx er forskerne i dag i stand til at sætte nye gener ind i arvematerialet hos en bakterie.