Da Jorden blev dannet indeholdt den en vis mængde Uran (²³⁸U), Thorium (²³²Th) og Kalium (⁴⁰K). Det er stoffer, der er radioaktive. På grund af deres lange halveringstid (tiden der går til halvdelen er tilbage) er der stadig en del af dem på Jorden. De bidrager til baggrundsstrålingen og kommer fra Jorden selv. Granit indeholder fx både uran og thorium. Nøgne klipper kan give forhøjet baggrundsstråling. Derfor er baggrundsstrålingen naturlig høj på Bornholm - der også kaldes en klippeø - sammenlignet med andre steder i Danmark.

Radon (Ra) er en gas, der siver op gennem jorden fra undergrunden. Isotopen (²²⁶Ra) forekommer naturligt i mange mineraler - fx sand og ler. Da mange byggematerialer er lavet af sand eller ler (som fx beton, mursten, fliser og klinker), bidrager radon med en stor del til vores baggrundsstråling.
Vi modtager også baggrundsstråling fra medicinske undersøgelser og behandlinger. Og på globalt plan spredes radioaktive stoffer fx fa ulykker på atomkraftværker.

Vi indeholder også selv radioaktive stoffer. Vi indeholder ca. 3,5 gram Kalium (K) pr kg.
Isotopen (⁴⁰K) er radioaktiv og udsender beta-stråling. Vi indeholder også kulstof (C) - heriblandt den radioaktive isotop (¹⁴C). Og af den jod (I) der er i vores mad, havner ca. halvdelen i vores skjoldbruskirtel. Isotopen (¹³¹I) laver beta-henfald med en halveringstid på lidt over en uge.
I cirkeldiagram foroven kan man se en gennemsnitsfordeling af strålingskilder i Danmark. Tallene varierer dog afhængig af, hvor man bor og hvad man foretager sig.