Slanger er krybdyr ligesom fx krokodiller, firben og skildpadder. I modsætning til varmblodede dyr, der som mennesket kan holde temperaturen, er krybdyr koldblodede dyr. Det betyder at de ikke selv kan holde varmen. Deres temperatur svarer nogenlunde til omgivelsernes, så de er nødt til at flytte sig, hvis det er for koldt eller for varmt. En slange bevæger sig derfor mellem sol og skygge, for at regulere temperaturen. Havslangerne veksler mellem overflade og dybere vand. Da de sådan skal veksle mellem temperaturer hele tiden, kaldes de koldblodede dyr også vekselvarme dyr.

Langt de fleste krybdyr lægger æg, og det gælder også de fleste slanger. Men nogle slanger - herunder de fleste havslanger - beholder æggene inde i kroppen, hvor de er godt beskyttede. Æggeskallen er ikke som et fugleæg, men nærmere som et lag tyndt papir. Når ungerne er klar til at komme til verden bryder de ud af æggeskallen og ligger inde i moderen til hun skubber dem ud. Herfra må de klare sig selv.

Hvor mennesker konstant taber små hudceller og danner nye, så mister slanger al deres gamle hud på en gang. De skifter ham. Ved hamskifte vokser et nyt skind frem til at erstatte det gamle. Det sker flere gange gennem slangens liv, for når den vokser må den også skifte ham. Havslanger skifter oftere ham end landslanger, det er for at undgå at der vokser forskellige dyr på deres skind. Alle slanger har også skæl, som dækker huden. Da skællene ofte glimter, ser slangen slimede ud, men det er den ikke.

Slanger findes i mange størrelser - fra ca. 10 cm til knap 10 m. De kan være tynde som spaghetti og tykke som en træstamme. Skelettet består af en rygrad og mange ribben. Mennesket har 12 par ribben. En slanger har op til 500 par ribben. De skal holde alle de muskler, som slangen bruger, når den bevæger sig. Nogle slanger kan rejse sig og løfte hovedet højt op. Det sker, når de føler sig truet. Samtidig folder de nakkeskindet ud, så de bliver bredere og ser mere truende ud. Det er en advarsel om, at den er klar til angreb.