WINMARGIN projektet på Galathea 3 ville undersøge de geologiske forhold i området omkring det tidligere Dansk Vestindien. Her ville projektet blandt andet ved hjælp af sedimentborekerner undersøge:

Pladetektonikken og sedimenternes stabilitet - som indikation for risikoen for tsunamier.

Ved de Vestindiske øer er der geologisk aktivitet. Den Caribiske plade glider langsomt ind under den Nordamerikanske - en bevægelse der giver jordskælvs- og vulkanaktivitet.

Jordskælvene har i flere tilfælde udløst ødelæggende tsunamier. Det skete blandt andet i november 1867, hvor flere skibe, der lå for anker ved St Thomas, blev ødelagt og mange mennesker omkom. Den geologiske aktivitet har betydning for de lokale dybdeforhold i havet og dermed også for havstrømmene.

Klimatiske variationer - som indikation for hyppigheden af orkaner.

De Vestindiske øer i den tropiske del af Atlanterhavet plages ofte af orkaner. Orkaner opstår, når havtemperaturen er højere end 27°C. Det betyder at det lokale vejr og klima er afgørende for, hvornår orkanerne opstår. I meget varme perioder opstår der flere orkaner end i kølige.

Siden 1995 har området oplevet en kraftig stigning i orkanaktivitet. Den globale opvarmning betyder, at det lokale klima er varmere, og det giver bedre betingelser for at orkaner kan opstå. Men klimaforhold er komplicerede, så der er ikke en direkte sammenhæng mellem den globale temperatur og antallet af orkaner, så der er meget at undersøge her.

Mulige sammenhænge mellem oceanografiske og klimatiske variationer i Caribien og i Nordatlanten.

En meget dyb rende fra det Caribiske hav til Atlanterhavet går imellem to af de Vestindiske øer: St Thomas og St Croix. Renden hedder Anegada-Jungfern Passagen og er 4.800 m dyb. Den er sandsynligvis dannet i forbindelse med geologisk aktivitet. Renden – eller passagen- er en afgørende transportvej for udvekslingen af vand mellem det Caribiske Hav i syd, og Atlanterhavet i nord.

Det varme og saltrige vand fra syd og øst strømmer gennem passagen i overfladen, mens der under 700 m findes koldere og mindre saltrige vandmasser fra syd. På vanddybder større end 1.000 m findes en sydlig strøm af koldt vand, der kommer fra området nord for Island og Labrador Havet, hvor dybvandsdannelse foregår.

Vand fra det Caribiske Hav er den primære kilde til Golfstrømmen, der har stor indflydelse på klimaet på vores breddegrader og er ansvarlig for det milde vinterklima herhjemme.

Den type laguner, der er undersøgt i dette projekt, fungerer som oftest som sediment fælder. Det vil sige, at det sediment der findes i vandet har god mulighed for at bundfælde sig under de rolige strømforhold, der under normale betingelser findes i sådanne beskyttede miljøer. Under strømkæntring (det vil sige på det tidspunkt, hvor tidevandet skifter fra at løbe den ene vej til at løbe den anden), vil vandet stå stille, og her kan sedimentet bundfældes.

En aflæsning af sedimenter fra området kan give oplysninger om geologiske, klimatiske og oceanografiske hændelser, der forstyrrer denne naturlige bundfældelse.