Der er en årsag til, at krudtet blev opfundet i Østen. Det er nemlig her, man finder naturlige forekomster af salpeter. I Kina og især i Vestbengalen i Indien, hvor der er varmt og tørt.

Galatheaprojektet ”Svovl og salpeter til krudtfremstilling” gik netop ud på at undersøge, hvordan man i Vestbengalen havde udvundet og renset salpeter i middelalderen.

Dengang var Vestbengalen ”Verdens salpeterkammer”. Herfra var der handel med især engelske og hollandske handelskompagnier. Danmark ville også være med. Allerede i 1698 fik Dansk Ostindisk Kompagni tilladelse til, på en lejet grund, at oprette en loge i Serampore/Frederiksnagore, lidt nord for Kolkata. Det var et attraktivt sted, fordi det lå ved Hooghly-flodens udløb i den Bengalske bugt. På den måde lå det tæt på nogle af Indiens rigeste provinser med interessante varer som opium, salt og salpeter. 

I 1755 lykkedes det for den danske embedsmand I. C. Soetmann, at få tilladelse af Bengalens hersker, Ali Vardi Khan, til at oprette en handelsstation. Det var dog englænderne, der dominerede området. De regerede deres indiske besiddelser fra Fort William, som byen Kolkata opstod omkring.

Det, at der var en dansk handelsstation, betød at vi kunne købe salpeteret billigere end andre. Men englænderne havde den reelle magt i området, og da der var optræk til krig i Europa (Napoleonskrigene) blokerede England for Danmarks muligheder for at købe dette krigsvigtige stof. Det er grunden til, at vi tabte krigen mod England 1801-14. Vi kunne bogstavelig talt ikke løsne et skud mod englænderne af mangel på krudt. Krudtet kunne ikke laves uden salpeter, som vi ikke var i stand til at fremstille selv. Til sidst måtte Danmark opgive sit salpetereventyr - englænderne var simpelthen for stærke.

I 1845 kom den første Galathea-ekspedition til i Vestbengalen. Her var det kommandør Steen Billes opgave at overdrage den danske koloni til englænderne for lidt over 1 million rigsdaler.

Det er netop i Vestbengalen vi finder salpeter. Vestbengalen ligger i Indiens østlige delstat (Bengalen blev til Bangladesh). Årsagen hertil er, at salpeteret dannes naturligt i områder, hvor der er meget varmt klima og hvor der er tørre perioder. Der skal også være en tilpas høj pH-værdi (over 7), så bakterier kan nedbryde det døde organiske materiale i jorden. Se nedenfor, hvad der sker ved nedbrydningen.

Ammonifikation:

I første omgang sker der en ammonifikation, hvor bakterier nedbryder organisk kvælstof (nitrogen - N) til ammonium:

(Bemærk: Denne reaktion er ikke afstemt - CHON, står for organisk stof, der indeholder nitrogen - N)

Nitrifikation:

Derefter sker der en nitrifikation, hvor ammonium først omdannes til nitrit af bakteriegruppen Nitrosomonas (proces A) og nitrit derefter omdannes til nitrat af bakterien Nitrobakter (proces B):

Disse processer sker overalt, men det, der er specielt fx i Bengalen er, at i den varme og tørre periode bliver det dannede nitrat ikke udvasket. Det bliver liggende i jorden, hvor det reagerer med magnesium, calcium og kalium, og danner hvide krystaller, der kan graves op sammen med jorden.

Når det første krudt ikke brændte så godt, kunne en af årsagerne være, at der var urenheder i krudtet. Oftest kom disse urenheder fra salpeteret, fordi det var svært i middelalderen at producere rent salpeter. Ofte var en andel af salpeteren calciumnitrat eller magnesiumnitrat i stedet for kaliumnitrat, og derudover kunne der være andre urenheder i stoffet.

Salpeteret kan renses for jord og urenheder samt for calciumnitrat og magnesiumnitrat.