Opgaver/Aktiviteter | VG3
Projecter »
1. Slemmeprøve…
Bland forskellige kornstørrelser - jord, ler, sand, grus… i et syltetøjsglas. Sæt låget på og ryst glasset. Lad glasset stå til næste dag og se, hvordan de forskellige partikler har lagt sig efter størrelse. De største småsten er først sunket til bunds i prøven, derefter de mindre og til sidst de helt små ler og silt-partikler. Tegn og beskriv lagene.
2. Din egen sedimentborekerne ved stranden/havnen
Vælg en gennemsigtig plasticflaske - så cylinderformet som muligt. Skær bunden af - men bevar proppen.
Når du er på stranden eller ved havnen tager du proppen af flasken og borer bunden ned i bunden. Når flasken er fuld (fyld evt. lidt vand i toppen, hvis du ikke kan bore flasken helt ned) skal du skrue låget på og forsigtigt tage flasken med sedimentboreprøve op.
Undersøg derefter prøven (se pkt. 4)
3. Din egen sedimentborekerne på landjorden
Mange steder kan man se de lag, der er dannet i jorden. I en grusgrav kan man ofte på lang afstand se lagene på steder, hvor der er gravet lodret ned.
Ved at se på en lodret skrænt - eller eventuelt selv grave lodret ned - kan I afdække de forskellige lag i en grusgrav og indsamle prøver fra de forskellige lag.
Undersøg derefter prøven (se pkt. 4).
4. Praktiske undersøgelser af egne sedimentborekerner
Undersøg de forskellige lag med et jordsigtesæt for at bestemme sammensætningen af kornstørrelse ved at veje hver fraktion og skrive vægten ind i skemaet.:
Brug fx denne inddeling, afhængig af hvilket jordsigtesæt du bruger:
Skriv dine data ind i et regneark og vis dem fx i et diagram. Skriv en forklarende tekst til dit diagram. Hvad kan du se?
Undersøg også med lup eller stereolup for at se nærmere på de enkelte korn - størrelse, form og farve.
Hvis I ikke har, eller ikke kan anvende, et jordsigtesæt kan I lave en slemmeprøve med prøver fra de enkelte lag for at se mængden af de forskellige kornstørrelser i prøven.
5. Teoretiske undersøgelser af danske sedimenter
Landjord:
GEUS har kortlagt den danske undergrund, og lagt disse kort ud til fri afbenyttelse her:
https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/danske-kort/download-jordartskort/
Du kan hente jordartskortet for dit områder ved at oprette en bruger. Kortet er gratis.
Find jeres eget område på kortet. Hvad ville I forvente at finde i undergrunden?
Hvordan hænger oplysningerne fra kortet sammen med jeres hypotese og jeres egne undersøgelser?
Havbund:
GEUS har kortlagt den danske havbund, og lagt dette kort over havets overfladesedimenter ud til fri afbenyttelse:
Find jeres eget område på kortet. Hvad ville I forvente at finde i undergrunden?
Hvordan hænger oplysningerne fra kortet sammen med sedimentboreprøver I selv kan tage fra stranden?
6. Nedsivning
De forskellige lag i jorden renser vandet, når det siver ned til grundvandet. Undersøg hvilke sedimenttyper, der renser vandet bedst - se nærmere her:
https://kemienidinhverdag.dk/opgaver/opgave-24/
7. Opgaver til sedimentborekerne fra Grønland
Hvilke nye oplysninger har Galathea 3 fundet ved hjælp af sedimentborekerner fra Grønland?
Her er et resultat fra en analyse af sedimentborekernen fra Grønland:
Hvad viser diagrammet?
Sammenlign hvornår ændringerne sker på diagrammet her med årstallene i skemaet ved kulstof-14-metoden.
Hvornår sker ændringerne?
Hvad kan ændringerne betyde?
8. Opgaver til sedimentborekerne fra Vestindien
Hvilke nye oplysninger har Galathea 3 fundet ved hjælp af sedimentborekerner fra St. Croix?
Her er nogle resultater fra en analyse af sedimentborekernen fra St. Croix:
Hvad viser diagrammerne?
Sammenlign hvornår ændringerne sker på diagrammet her med den kalibrerede alder?
Hvornår sker ændringerne?
Hvad kan ændringerne betyde?
