Arne Redsted Rasmussen, der deltog i Galathea3-ekspeditionen, er ansat som lektor ved Kunstakademiets Konservatorskole. En konservator er en, der sørger for at ting bliver repareret og bevaret for eftertiden. Ofte er der tale om gamle ting, som skal restaureres. Det kan fx være en stenskulptur, et maleri eller et fotografi. Men er man zoologisk konservator, har man lært at konservere dyr og planter. Dyr og planter kan konserveres på mange forskellige måder og med mange forskellige teknikker.

Handler det om at konservere skindet på pattedyr og fugle, så foregår det på nogenlunde samme måde. Hele ideen er, at dyret skal bevares for eftertiden uden at rådne. Når dyret er dødt, flår man skindet af og renser det grundigt. Endelig behandler man skindet med konserveringsmidler (garvning). Mange dyr opbevares i en konserveringsvæske, som alkohol eller formalin
.
Formaldehyd er et kemikalie med formlen HCHO. Opløst i vand hedder det formalin. Det hører til den stofgruppe, der hedder aldehyd. Det lugter og er giftigt. Men formaldehyd dræber bakterier og er godt til at bevare organisk væv, da det danner nogle bindinger på kryds og tværs i vævet. Men formaldehyd er farligt at arbejde med. Det irriterer øjne og svælg. Det giver hovedpine og besvær med at trække vejret og endelig giver det kræft. Samtidig ødelægger det muligheden for at tage DNA-prøver fra det konserverede dyr med en teknik, der hedder PCR.

Skal skindet bruges på et udstoppet dyr, så fører man skindet på en model af en dyrekrop. Det er altså ikke det ægte skelet, der er inde i et udstoppet dyr.
Skelettet kan dog også godt konserveres. Typisk koger man kødet af, eller man lader det rådne i vand. Man kan også bruge en biologisk metode hvor det er små larver som æder alle kødresterne, så man ender med kun at have skelettet tilbage.