Galathea 3: 2006-2007 | VG3

Galathea 3: 2006-2007

Ekspeditionen Galathea 3 fandt sted år 2006-2007 efter en længere forberedelsesperiode.

Ekspeditionen Galathea 3 fandt sted år 2006-2007 efter en længere forberedelsesperiode. Ideen opstod allerede i år 2000: At følge op på de tidligere ekspeditioner Galathea 1 (1845-48) og Galathea 2 (1950-52). Forberedelserne var dog ikke så enkle som 150 år tidligere, hvor en enevældig konge både kunne beslutte og bevilge pengene.

Til ekspeditionen i det nye årtusinde skulle der arbejdes hårdt for at skaffe bevillinger, interesse fra forskernes verden, og ikke mindst interesse fra undervisnings- og medieverdenen.

Da ekspeditionen sejlede ud fra København i august 2006 var det med intet mindre end 71 planlagte forskningsprojekter. Der var plads til 35 forskere ombord, samt journalister og fotografer på skibet Vædderen.

Turen gik, som ved de tidligere ekspeditioner, Jorden rundt. Først til Grønland, hvor man blandt andet kunne finde nyttig viden til klimaforskningen. Herefter videre mod de portugisiske øer Azorerne langt ude i Atlanterhavet, og derfra videre til Ghanas hovedstad Accra i det Vestafrika, hvor der på Galathea 1’s tid også var danske kolonier.

Undervejs blev alle data om fx vind, vejr, havstrømme og CO2 i atmosfæren indsamlet. Mange af turens data kan findes i Satellite Eye’s arkiver (http://galathea.dtu.dk/GE.html). Og som på turens forbilleder gik turen rundt om Afrikas sydspids. Derfra var ruten dog anderledes end ved de tidligere ekspeditioner. Galathea 3 sejlede videre til Australien, Fillippinerne og New Zealand, og derfra langs Antarktis til Sydamerika, op langs Chile og ind igennem Panamakanalen.

Galathea 3s rute

Undervejs studerede forskerne Galapagos øerne langt ude i Stillehavet. Øerne med det isolerede, og derfor specielle dyre- og planteliv, hvor netop naturforskeren Charles Darwin i 1832 blev inspireret til sit senere berømte værk om Arternes oprindelse.

På Dansk Ekspeditionsfonds hjemmeside (www.galathea3.dk) står der om visionen med Galathea 3: ”Galathea 3's formål er at styrke dansk forskning - ikke alene i kraft af gennemførelsen af konkrete forskningsprojekter ombord, men også i forhold til det internationale forskningsnetværk, som Danmark er en del af. Samtidig skal Galathea 3 give rekrutteringen af fremtidens forskere en saltvandsindsprøjtning!

På jordomsejlingen blev der indsamlet enorme mængder af naturvidenskabelige data, som forskerne langt fra er færdige med at drage nytte af. Centralt i den moderne udgave af Galatea-ekspeditionen er undervisning og formidling for at sprede interessen for naturvidenskab, ikke mindst blandt den opvoksende ungdom. Alle de mange formidlingsprojekter er beskrevet på denne hjemmeside www.vg3.dk, og i de store mediers arkiver kan man finde talrige avisartikler, og TV- og radio-udsendelser, hvor medrejsende journalister gengiver store oplevelser undervejs.

Øjenvidneskildring…

Undervisningsminister Bertel Haarder var en af de mange, der deltog i en del af Galathea 3s tur rundt om Jorden. I oktober 2006 steg Bertel Haarder på Galathea 3 i Accra og sejlede med til Cape Town. Han skrev om sin tur:

EN KÆMPE OPLEVELSE!

Ved Bertel Haarder

Det var i Accra, Ghanas hovedstad, jeg sluttede mig til Galathea III-ekspeditionen.

Pludselig var jeg i en helt anden verden. Et flådefartøj med kanon på fordækket og 71 forskere. Et videnskabeligt eldorado med spændende forskere og spændende redegørelser hver dag på dækket.

De første dage sejlede vi bogstaveligt talt i ”blækspruttesuppe”. Der var fyldt med blæksprutter og dovne sæler eller søløver. Men hurtigt kom vi ud i det atlantiske ocean, hvor der var overraskende koldt.

Der blev råbt ”hvalrulle”, når der var hvaler i nærheden. Så blev en gummibåd sat i søen, og lydoptagelser blev forsøgt (vistnok uden held). Men jeg lærte, at hvaler har dårlig ånde af alle de fisk, de opløser i maven! Det stinker, når man befinder sig i læsiden!

Hvis jeg ikke husker forkert, blev der sat en sender på en havskildpadde, men den døde vist af det, for vi tabte forbindelsen.

Havbunden blev skrabet med et apparat, der hang i en flere kilometer lang wire, der desværre på et tidspunkt sprang. Indholdet blev hældt ud på dækket og studeret grundigt. En forsker var på udkig efter organismer, der i heldigste fald kunne bruges til nye typer antibiotika, som verden har så hårdt brug for på grund af den farlige antibiotikaresistens.

Øverst oppe på dækket sad ”kviksølvpigen”, der målte luftens kviksølvindhold hele vejen rundt om jordkloden. Hun grinede, da jeg fortalte, at Kirkeministeriet nu ville bruge 100 mio. på nye krematorier, fordi mange gamle mennesker fortsat har kviksølv i tænderne. Jeg hyrede hende til at udfærdige et responsum, som kunne sætte udgiften i et rimeligt perspektiv. Men da jeg sendte det over til miljøminister Connie Hedegaard, så ændrede ministeriet bare forklaring, og så blev de 100 mio. alligevel brugt til nye krematorier! Sådan får embedsmændene altid ret! Især, når man blot lader forsvarsløse borgere betale regningen.

Der var daglig forbindelse til danske skoler og uddannelsessteder og til de danske medier. Men Danmarks Radios naturvidenskabelige magasin ville sært nok ikke have noget med os at gøre, fordi Jyllands Posten var medarrangør af ekspeditionen!

Jeg spiste i officersmessen og fik stor sympati for kaptajn Carsten Schmidt, der led med anstand på grund af malariapiller. Jeg havde ikke selv taget piller. - Skibets læge gav mig en forskrækkelse, da jeg fortalte, at jeg i Accra havde været til reception uden for regeringsbygningen Christiansborg, hvor det dryssede ned fra de høje træer. Hun sagde, at det gav risiko for at blive stukket af malariamyg, og at det først ville åbenbare sig efter landsætningen i Cape Town!

Samme Carsten Schmidt måtte i øvrigt forlade sin post i Australien, fordi han fyldte 60 år! Tænk, at marinen fortsat får lov at praktisere den tåbelige aldersgrænse!

Jeg forlod ekspeditionen efter en festlig landsætning i Cape Town. Desmond Tutu kom ombord på sin fødselsdag og fik fødselsdagslagkage, mens han åbenbarede et vidunderligt, smittende humør.

Under skibet var monteret et kæmpe måleapparat, der kunne kortlægge havbunden, og som helt oplagt skulle have været brugt på den videre færd i Arktis efter ekspeditionen. Men det blev pillet af. Ærgerligt, at ekspeditionen var slut. Den vil jeg aldrig glemme.