Fordelen ved at kunne flyve
Den bedst tilpassede overlever og sætter afkom til videreførelse af arten. At kunne flyve er en ekstrem god tilpasning til flugt fra fjender. Så virker det ikke særlig hensigtsmæsigt at der udvikles fugle, der ikke kan flyve. Der findes godt 60 fuglearter, der ikke kan flyve. De nedstammer alle fra fugle, der kunne flyve. Strudsen i Afrika og Emuen i Australien er eksempler på fugle, der ikke kan flyve. De har kraftige ben, der kan få dem til at løbe hurtigere end deres fjender. Hos en enkelt art, kæmpeblishønen, er det kun ungerne, der kan flyve, mens de voksne ikke kan.

Det er især på øer man møder fugle, der ikke kan flyve. Fuglearter, der findes på øer, er ofte udviklet før mennesket ankom med sine husdyr samt rotter og mus, og ændrede livsbetingelserne for den naturlige fauna. Evnen til at flyve forsvandt, på grund af mangel på fjender og fordi en levevis i den tætte skovbund gjorde den overflødig. Da det er svært at løbe i tæt skov er det heller ikke specielt hensigtsmæssigt med kraftige løbeben.
Disse fuglearter er ofte både fysisk og adfærdsmæssigt dårligt rustede til at modstå ændringer i deres levesteder og deres nyankomne fjender.
I Salomonøerne er der en række hønse- og dueearter, der ikke kan flyve. Disse arter en nu stærk truede. Eksemplet er makirarørhønen, som ikke blev set af ekspeditionsdeltagerne trods en ihærdig indsats.

Over 2.000 fuglearter, der levede på øer i Stillehavet er uddøde, efter at mennesker ankom med rotter, hunde, grise og andre dyr til øerne.
http://www.monitoringmatters.org/galathea/lucky.htm
To historisk kendte eksempler på uddøde fugle, der ikke kunne flyve er dronten og gejrfuglen.
Læs mere: http://en.wikipedia.org/wiki/Flightless_bird