Den røde ingefær bruges som prydplante | VG3

Projecter »

Den røde ingefær bruges som prydplante

Mange ingefær er flotte, og derfor kommer de viden om. Men den røde ingefær er ikke altid rød.

fig21-crop.jpg

En af de mest almindelige vilde arter af ingefær i Salomon og de ydre øer i Ny Guinea, kaldes på engelsk ”red ginger” (rød ingefær). Dens videnskabelige navn er Alpinia purpurata (figur 21). Så ved vi hvilken art, det handler om — for der er mange andre røde ingefær.

Figur21B.JPG
Den findes naturligt kun i dette område af verden. Det viste sig - efter at have set den mange gange - at blomsterstandens støtteblade ikke altid er røde, de kan også være lyserøde eller helt hvide. Blomsterne er derimod altid hvide, og i naturen udvikler de sig til frugter (figur 22).

fig22.jpg
Arten er på et tidspunkt blevet plantet i tropiske haver og væksthuse rundt omkring i verden og er derfor velkendt. Blomsterstanden bruges afskåren, og den sælges også i blomsterforretninger i Danmark .
fig23.jpg

Det besynderlige er, at den i kultur ikke længere sætter hvide blomster og derfor ikke kan udvikle frugter. Men de røde støtteblade (som ikke-botanikere tror er blomster) kan holde sig længe i vaser og dekorationer (figur 23 og 24).

fig24.JPG

Det er stadig et mysterium hvorfor Alpinia purpurata er blevet steril i kultur. Men vi har taget frø af både den hvide og røde vilde form, og frøene har spiret (figur 25). Så bliver det spændende at se om disse planter vil sætte blomst. Og om de hjembragte planter kan hjælpe med at løse gåden om de sterile planter.
fig25.JPG

Det er i hvert fald helt sikkert at den hvide form har et kæmpe potentiale som prydplante. Men foreløbig må offentligheden nøjes med at se den i de botaniske haver i København og Edinburgh, hvis den ellers vil blomstre...