Her kan du læse om nogle af Frank Basons målinger på Galathea 3.

Skibet lå ved kaj i Frederikshavn d.7 og 8. august 2006. Vi kan se på målingerne, at der ca. var 100 counts ad gangen (10 minutters optællinger).
Herefter sejlede Skibet over Kattegat - og baggrundsstrålingen faldt til 75-80 counts.
Så snart skibet lagde til i København steg baggrundsstrålingen til ca. 120 counts.
Og da skibet atter sejlede fra København faldt baggrundsstrålingen igen til 75-80 counts.
Se figuren oven over.

Hvad var mon årsagen til den store stigning i strålingsniveau, da skibet lå ved Amaliekajen i København?

Det viste sig at være granitstøvpartikler. De kom fra byggematerialerne ved Amalienborg Slot og Slotspladsen. De indeholder nemlig granit og granit indeholder uran (²³⁸U), der er et radioaktivt grundstof. Se data i diagrammet vist ovenover.

Herefter sejlede skibet mod Norge. På det næste diagram kan vi se målinger fra d.14.-20.august 2006 på Galathea3. Omkring d.15.august lå skibet i tørdok, da de skulle have en mindre reparation. Det er altså sejlet tæt på klipperne i byen Stavanger i Norge.

Derefter sejlede Vædderen til Grønland. I Grønland er der mange bjergarter og mineraler. Overalt er der værdifulde råstoffer. Uranit, pyrochlor og steenstrupin er fx kilder til uran. I Sydgrønland findes Kvanefjeldet. Det er et særligt område nær byen Narsaq. Her indeholder bjergarterne meget uran. Geologiske målinger viser at området rummer mindst 27.000 ton uran.

Uran er et gråligt metal. Det er et radioaktivt grundstof, der findes overalt i små mængder. I jordskorpen, i vand og i mange bjergarter i undergrunden. I lande som Canada, Australien, Rusland, Ukraine, Niger og Namibia findes det i mængder, så det kan betale sig at have minedrift.

Holder man en Geigertæller nær stykker af Kvanefjeld, vil den opfange mange impulser. Selvom skibet ikke sejlede lige op af Kvanefjeldet, kan man måske alligevel godt fornemme en stigning, da det sejlede i den sydvestlige del af Grønland omkring d.25.august. Se selv:

Her kan man se, at baggrundsstrålingen lokalt er nogenlunde konstant målt hen over en uge - men den er ikke ens på Jorden. Vi kan aflæse, at den er ca. 70 counts ved Cap Verde (Afrika), men 110 counts i Kattegat (Danmark):

Da Frank Bason målte meget andet end baggrundsstrålingen, kunne han efter turen sammenligne sine data. Her kan du se hvad, han målte på turen med forskellige instrumenter:

Noget af det, der var særlig interessant, var at sammenholde målinger af tryk med målinger af baggrundsstrålingen.
Trykket måles med et barometer - enheden er hPa (hekto Pascal). Normalt tryk er 1013 hPa.

Baggrundsstrålingen måles med en GM-tæller - enheden er counts på 10 minutter. Baggrundsstrålingen varierer efter, hvor vi er, men ligger ca. mellem 60 0g 110 counts på 10 minutter.

Det viste sig, at der er en sammenhæng mellem atmosfærisk tryk og baggrundsstrålingen (målt det samme sted). For målingerne viste, at når trykket er højt, så falder baggrundsstrålingen.

På førsteaksen kan man her se trykket i hPa. På andenaksen er baggrundsstrålingen sat ind på præcis samme tidspunkt (hvert 10 minut). Den røde linje viser gennemsnittet (tendenslinjen) for den målte baggrundsstråling. Vi kan se at baggrundsstrålingen falder samtidig med at trykket stiger.
Det tyder på at Jordens atmosfære (som bliver tættere ved højere tryk) beskytter os mod strålingen.