Alle disse organismer - store som små - er opbygget af mikroskopiske celler. Et menneske er opbygget af ca. 200 milliarder celler. Nogle organismer har dog kun en celle. Det er bakterier, og det der kaldes encellede dyr eller encellede planter. Et encellet dyr er fx en amøbe – et mikroskopisk dyr, der lever i ferskvand. En encellet plante er fx en grønalge – de mange millioner små grønne alger, der danner det grønne lag, der kan ses på sten ved kysten.

Bakterier er encellede organismer, og de vokser ved at dele sig. En bakterie bliver til to, til fire, til otte, til seksten… Hurtigt er den ene bakterie blevet til millioner eller milliarder. I alt er der ca. en kvintillion (1030) bakterier i Verden.

En celle er den mindste form for liv. Derfor har celler - som alt andet levende - følgende kendetegn på liv:
- De indtager næring - har stofskifte (det vil sige omsætter kemiske forbindelser til andre kemiske forbindelser - fx fotosyntesen i planter)
- De vokser
- De formerer sig
- De udvikler sig

Forskellige celler har forskellig størrelse, men typisk er en celle mellem 1 og 100 mikrometer - det betyder at der på en millimeter kan være 10 til 1.000 celler på række.

Selvom cellerne kan være så ufattelig små, er det dem, der laver alt arbejdet for at din krop kan fungere. Der findes mange forskellige slags celler med forskelligt udseende og funktioner. Nogle danner muskelvæv, det er muskelceller. Af andre celler i menneskets krop kan nævnes: blodceller, fedtceller, leverceller, nerveceller og sanseceller.

Selvom cellerne er meget forskellige, er de også grundlæggende ens opbygget.
Alle celler har en slags ydermur, som kaldes en cellemembran. Inde i cellen findes kromosomer med arvemassen, der styrer alt i cellen. Det er det, vi også kalder DNA. Ofte er dette samlet i en kerne omgivet af en kernemembran. Alle celler har mange fælles træk, men der findes grundlæggende tre forskellige celletyper med hver deres kendetegn:
Se figuren øverst oppe.

Roseobactor formerer sig også ved at dele sig. Men når der er fred og ro (ingen rystelser), så deler Roseobactor sig ikke som enkelte celler, men som en slags stjerner. Det kan man se med et elektronmikroskop. På dette billede ses flere bakterieceller, der ligger tæt og sammen danner en slags stjerne. Det er denne stjernelignende struktur, der er årsag til, at Roseobactor kaldes havets stjerner.