Grønnedal-Ika komplekset består af bjergarterne carbonatit og nefelinsyenit, som har en særlig kemi. Nedsivende nedbør opløser deres kemiske bestanddele og bliver til kildevand med et højt indhold af opløst ’soda’ (natriumcarbonat). Det har afgørende betydning, at såvel carbonatit som nefelinsyenit findes omkring fjorden.

Den første ledetråd findes i fjeldene omkring Ikkafjorden. Den nordlige bred af fjorden er opbygget af Grønnedal-Ika komplekset med en udstrækning på 8 x 3 km. Hele området har været præget af vulkansk aktivitet, der fandt sted for 1350–1100 millioner år siden, hvor Sydgrønland tæt på at blive delt i to adskilte kontinenter. Der fandt en, som geologerne kalder det, ’riftdannelse’ sted – et kæmpemæssigt sprækkesystem, som er det første tegn på, at et kontinent er ved at gå i stykker. Riftdannelse kendes i dag fra Rift Valley i Østafrika, hvor sprækken med tiden vil betyde, at hele området øst for Rift Valley vil brække af fra resten af Afrika. Så galt gik det ikke i Sydgrønland, men sprækkedannelsen og vulkanismen har sat sit præg på landskabet og fjeldene. Sprækkedannelsen var ledsaget af stor vulkansk aktivitet, både i form af lava, der strømmede af sted på jordens overflade, og i form af store mængder flydende bjergartsmasse, som aldrig nåede jordoverfladen, men størknede nede i jordskorpen. Grønnedal-Ika komplekset er af den sidstnævnte type, som størknede nede i dybet. Når man alligevel finder komplekset over jordoverfladen i dag, skyldes det senere tiders erosion og opløftning af landskabet, så det, der en gang var begravet flere kilometer nede i jordskorpen, i dag er blevet til 500 meter høje fjelde.

Det interessante ved hele vulkanismen, der begyndte for 1350 millioner år siden, er, at mange af de bjergarter, der opstod i kølvandet på sprækkedannelsen og vulkanismen, stammede fra en bjergartssmelte med blandt andet et stort indhold af kuldioxid og sjældne grundstoffer. Denne særlige kemi har ført til dannelsen af et væld af sjældne bjergarter, herunder carbonatit og nefelinsyenit, og unikke mineraler, der kun findes i Sydgrønland. Alle de bjergarter, der hører til denne geologiske periode i Grønlands historie, har af geologerne fået fællesnavnet Gardar-bjergarterne – opkaldt efter det gamle bispesæde Gardur i Sydgrønland. Foruden Grønnedal-Ika komplekset huser Ivittuut-området to andre bjergartskomplekser fra Gardar-perioden: den verdenskendte kryolitforekomst i Ivittuut og Arsukfjordens smukke vartegn, Kunnait-fjeldet.

I forhold til søjlerne er det vigtigt, at de sjældne bjergarter er til stede, da deres kemiske bestanddele er af afgørende betydning for det kildevand, der dannes.