Biofilm | VG3
Projecter »
Tildækning af alger – en biologisk dannet film – er med til at indpakke ikaitkrystallerne i en beskyttende hinde.
Med de stigende vandtemperaturer hængende over hovedet, kan det vise sig, at biologien kommer søjlerne til undsætning. I Ikkafjorden er geologi og kemi den primære proces for søjledannelsen, men sekundære biologiske processer har også betydning. På ydersiden af søjlerne burde ikait gå i opløsning, hvor det er i kontakt med aggressivt havvand. Søjlerne burde korrodere, men det gør de ikke, og det kan virkelig undre. Svaret synes at være, at søjlerne er beskyttet af biologisk liv.
Ikait krystaller draperet med rester af en biofilm, der sikkert oprindeligt
har dækket alle krystallerne. Billedet er taget med et cryo-SEM (afkølet
skanning elektron mikroskop) ved en temperatur på -180 grader. Den tynde
hvide bjælke nederst.
Ved at undersøge ikait i et såkaldt ’Cryo scanning elektronmikroskop’, har forskerne kunnet forstørre ikaitmineralkorn tusind gange – mens prøven blev holdt koldt, for at den ikke skulle blive omdannet. Undersøgelserne viste, at ikaitkornene er dækket af en biofilm – en biologisk hinde. Denne biofilm dannes af bakterier, alger og diatomeer (kiselalger). Hvilken type biofilm, der er tale om i Ikkafjorden, vides endnu ikke, men den spiller en vigtig rolle. Det er indpakningen med biofilm, der sikrer krystallernes overlevelse og beskytter dem mod aggressivt havvand, som ellers ville korrodere søjlerne.
Der lever desuden en type alger i Ikkafjorden, kalkrødalgerne, som også er med til at beskytte søjlerne. I modsætning til andre alger er de ikke bløde, men har derimod et hårdt kalkskelet. De ynder at bosætte sig på søjlernes overflade og bygger med tiden en hård skal af kalk uden på søjlerne i dekorative røde farver. Men i modsætning til biofilmen så vokser de væsentligt langsommere, og det tager flere år, inden de får pakket søjlerne ind med deres beskyttende lag.
Slutresultatet af hele dette effektive samspil af geologi og biologi er tusind hvide katedraler på fjordens bund, som forskerne med stor begejstring studerer, og dykkerne finder stor fornøjelse i at dykke ned til..