Bakterier | VG3

Projecter »

Bakterier

Du består af mange milliarder af celler; muskelceller, hudceller, nerveceller og mange andre specialiserede celler. De er alle menneskeceller og udgør din krop.

Du består af mange milliarder af celler; muskelceller, hudceller, nerveceller og mange andre specialiserede celler. De er alle menneskeceller og udgør din krop. Hver eneste slags celler har vi brug for, for at leve.

Bakterier. Kilde Pixabay

Bakterier. Kilde:pixabayhttps://pixabay.com/da/photos/bakterier-medicinsk-biologi-sundhed-3658992/

En bakterie til gengæld består kun af en enkelt celle og alligevel klarer den livet.  En bakteriecelle er mindre end en menneskecelle, men de små bakterier kan holde sammen i større forsamlinger – kolonier. En bakterie kan nemlig kopiere sit DNA, vokse og dele sig i to. Formeringen er således ukønnet (idet der ikke er brug for en han og en hun for at formere sig). Og vi kalder processen for en DNA-replikation. På den måde kan 1 bakterie hurtigt blive til 2, til 4 til 8 osv. Antallet bliver konstant fordoblet. Efter få timer kan en enkelt bakterie således være årsag til flere millioner bakterier.  (link til ppt, hvor de formerer sig - vedlagt).

Se udviklingen i powerpoint her på link

Office presentation iconBakterievækst.ppt

Der findes mange forskellige slags bakterier. De er generelt rigtig gode til at tilpasse sig forskellige forhold. Kulde, tørke, varme, salt – ja selv syre. Og derfor kan de leve mange utænkelige steder. De fleste bakterier har vi faktisk brug for, men andre gør os syge. Er vi blevet syge pga. bakterier kan det være nødvendig med antibiotika, der enten kan dræbe bakterierne eller fuldstændig lamme deres vækst. Under sygdommen får vi feber, fordi kroppens immunsystem er på arbejde. Og det arbejder mest effektivt ved 39°C. På den måde kan kroppen bekæmpe den infektion, som gør os syge.

Når kroppen ikke kan klare infektionen selv, må vi have antibiotika - fx penicillin. Penicillin er et lægemiddel. Det blev opdaget i 1928 og var en sand sensation, idet man havde fundet et middel, der kunne helbrede bakteriefremkaldte sygdomme, som folk ellers døde af. Desværre har man siden anvendt det i så stort omfang, at mange bakterier også har tilpasset sig dette. Vi siger, de er blevet modstandsdygtige – eller resistente. På den måde kan de fortsætte med at gøre os syge, selvom vi får antibiotika. Og ikke nok med det. De resistente bakterier kan udveksle deres nyerhvervede evne med andre slags bakterie, som så også bliver resistente. På den måde virker medicinen (antibiotika) ikke længere. Antibiotika-resistente-bakterier er et stort sundhedsproblem i hele verden. Vi skal derfor være varsomme med at indtage antibiotika, hvis det ikke er strengt nødvendigt. Antibiotika virker IKKE mod virus – det virker mod bakterier.

Antibiotika

Læs mere om celler, antibiotika og bakteriers udvikling af resistens mod antibiotika her: http://virtuelgalathea3.dk/projekt/antibakterielle-havbakterier

Mange bakterier er nødvendige for os, men tuberkulose-bakterien (Mycobacterium Tuberculosis) er dødbringende. Den forårsager lungesygdommen af samme navn: Tuberkulose – også kaldet TB.  Har man et ringe immunforsvar kan man blive meget syg af TB.

Tuberkulose er en sygdom, der er tæt forbundet med dårlig ernæringstilstand og ringe levestandard. På verdensplan dør der op mod 5000 mennesker af TB – hver dag!

TB var i 1800-tallet kendt som en sygdom blandt fattige i Europas industrialiserede storbyer. I nyere tid har Indien flest, der er syge med TB.  Afrika har samlet set den største forekomst af TB set i forhold til antal indbyggere. Man kan forebygge sygdommen ved at vaccinere mod TB.

Som nævnt er en bakteriecelle mindre end en menneskecelle, men den er større end en virus. En bakterie kan få virus. Sådanne bakterier kalder vi bakteriofager.