I januar 2007 sejlede Galathea3 fra New Zealand til Sydamerika rundt om Antarktis. Turen tog i alt ca. 3 uger. Langs ruten mødte ekspeditionen rigtig mange isbjerge selv om de sejlede en stor bue uden om havisen.

Yderst til venstre i figur 1 ses Galathea-3's rute på vestsiden af den Antarktiske halvø, hvor der næsten ingen is er, og kun små isbjerge. Nederst til højre ses den flydende Ronne gletcher (Ronne ice shelf) som løber ud i Weddellhavet med en gletcherfront på omkring 450 kilometer. Yderst til højre ses et kæmpe isbjerg (A23a), som måler mere end 60x60 kilometer, altså på størrelse med Fyn!

De store isbjerge rundt om Antarktis registreres af National Ice Center i Washington, og de navngives efter et bestemt system.

Isbjerge med et navn, der begynder med bogstavet A er kælvet i området mellem 0 grader og 90 vestlig længde (man ser A23a, A43d og A27). Tallet efter det første bogstav er et løbenummer (lavere numre er kælvet tidligere).

Hvis isbjerget senere brækker over i flere stykker navngives delene med et efterfølgende lille bogstav (a,b,c,...). A23a er derfor kun en del af det oprindelige A23 isbjerg.

Hvis navnet begynder med uk betyder det at isbjergets oprindelse er ukendt.
Bemærk også isbjerget B15d, som er kælvet i Ross Havet på den modsatte side af Antarktis for mere end 6 år siden og som har taget turen over halvvejs rundt om kontinentet.

B15 isbjerget var i flere år verdens største isbjerg og målte mere end 120 kilometer i længden. Det er nu brækket i mange stykker, hvoraf nogle stadig befinder sig i Ross havet og andre altså har bevæget sig mere end 10.000 kilometer.

Der løber en kyststrøm mod uret det meste af vejen rundt om Antarktis, og bliver et isbjerg fanget af denne kan det især om sommeren bevæge sig meget langt.

Om vinteren fryser de fleste isbjerge fast i havisen og bevæger sig meget langsommere eller slet ikke.