Selvom dybhavet er det største og mest udbredte levested på Jorden, så ved man ikke så meget om livet dernede. Måske var det derfor, de to brødre Nikolaj Blom (biokemiker) og Rasmus Blom (biolog) fandt på projektet "Polarhavenes DNA”, som de deltog med på Galathea 3. De havde i hvert fald som formål, at opdage nye gener i den store pulje af mikroorganismer, der lever i dybhavet.
Deres mission var at lede efter nye gener i dybhavets bakterier. Bakterierne fandt de i vandprøver der blev hentet op fra dybhavet med en såkaldt CTD. Det skulle gøres i mange forskellige dybder, så de fik prøver fra forskellige lys- og trykforhold.
Når prøverne kom op, skulle først store organismer som plankton sis fra med et forfilter, mens mikroorganismer som bakterier og virus kunne passere. I anden omgang skulle bakterier filtreres ud af vandprøverne. Og så skulle bakteriernes DNA og gener findes og sammenlignes.
Med ny teknologi kunne de efterfølgende lede efter særlige koder i bakteriernes DNA. Og ud fra disse måske opdage nye og smarte enzymer.
Findes i: Tvær 7.-10.kl., Ge 7.-10.kl., Fy/Ke 7.-10.kl., Bi 7.-10.kl.
Kan man få fat i DNA fra ukendte bakterier under havets overflade, så kan man måske også opdage nye og brugbare enzymer.
Alle havene dækker tilsammen mere end 70 % af Jordens overflade, og indeholder en helt utrolig stor mængde livsformer. Alligevel ved vi ikke meget om livet på havbunden.
DNA er lange molekyler, der bærer vores arveegenskaber. Alle levendeorganismer har DNA i hver eneste celle.
DNA-molekylernes lange rækkefølge af de fire forskellige baser (A, T, C ogG) er en slags opskrift på de proteiner, cellen kan lave. Det er enkompliceret proces at danne proteiner, men det foregår hele tiden.
Katalysatorer kan få en kemisk reaktion til at foregå hurtigere – udenselv at blive brugt.Proteiner, der virker som katalysatorer kaldes enzymer.
Enzymer er ikke levende, men derfor kan de godt ødelægges. Når et æg slåsud på en varm stegepande, så stivner det. Det er fordi, æggets proteinerbliver ødelagt af varmen. På samme måde kan enzymer heller ikke tåle forhøje temperaturer.
I de fire prøver, der indtil nu er gennemgået har Blombrødreneidentificeret i alt 20.000 gener. Heraf er 7 gener identiske med kendtegener. 17.000 gener er varianter af kendte gener. 3.000 gener er nye, heltukendte gener.