Vandhenteren | VG3

Projecter »

Vandhenteren

Kan man få fat i DNA fra ukendte bakterier under havets overflade, så kan man måske også opdage nye og brugbare enzymer.

p1.jpg

Et af forskernes vigtigste redskaber på Galathea 3 var en avanceret vandhenter, som også kaldes en CTD. Bogstaverne står for:
C = Conductivity (ledningsevne, siger noget om vandets saltindhold)
T = Temperature (temperatur)
D = Depth (dybde, det vil sige at den måler trykket og omregner det til dybde)

Årsagen til at vandhenteren hedder en CTD er netop, at den kan måle de tre forhold og løbende sende informationer til forskeren. Samtidig kan den hente vand fra forskellige vanddybder undervejs.
En CTD har man kendt siden 1970´erne, men teknikken er dog blevet meget forbedret siden. Der kan måles flere forhold med meget stor nøjagtighed. CTD’en kan slæbes efter båden og derfor lave målinger fra et stort område. Undervejs sender CTD’en hele tiden målingerne op til skibet gennem et lyslederkabel. Det er også gennem dette kabel, at man kan styre hvornår de enkelte vanddunke skal lukkes, så man på denne måde kan bestemme i hvilken dybde CTD’en skal hente vandet. Kablet er flettet ind i den wire, der holder CTD’en.

p2.jpg

Der kan gå meget galt, for der er utrolig mange dele, der skal holde til at blive kastet i vandet og komme ned på over 4 km dybt vand. Så dybt nede i havet, er der et utroligt højt tryk. De to Blombrødre lavede et lille forsøg. De satte et par skumplast kopper fast på vandhenteren for at illustrere trykket i dybden. På 4200 meters dybde er trykket 421 Atmosfærer – altså 421 gange så meget som Jordens atmosfæriske tryk.

p3.jpg

Link til filmklip om tryk i vandet: http://www.youtube.com/watch?v=_HDuek8aWfI

p4.jpg

Link til filmklip hvor man ser CTD’en på Galathea 3 hente vand: http://www.youtube.com/watch?v=fLTvgZpq7j8

Mange af forskningsprojekterne på Galathea 3 skulle bruge vand, så der var rift om tiden med CTD’en. Første gang Blombrødrene fik tid med CTD’en var den 20. august 2006 – kl. 03:20 om natten.

På et ”kast” med CTD’en skal der hele tiden sidde nogen og styre den. Og det kan godt tage lang tid for den at synke 2 eller 4 km ned til bunden af havet.

p5.jpg

Der er 24 flasker på CTD'en og de kan hver have 10 liter i. På Blombrødrenes første kast tog de 18 flasker – altså 180 liter vand med op fra præcis 2100 meter. Derefter hejste de CTD'en op til 740m, hvor de næste 4 flasker blev lukket og de sidste 2 flasker blev fyldt fra 5 meters dybde.
Når CTD’en kommer op på dækket bliver vandet hentet i store dunke.
For at få fat i bakterierne må vandet filtreres – alle 240 liter vand skal først gennem et filter, hvor hullerne ikke er mere end 2µm store (dvs. 2/1000 millimeter)- det var det grove filter.
p6.jpg

Derefter skulle vandet filtreres igennem det fine filter, der måler 0,22µm.

Til sidst skulle prøverne fra filtrene centrifugeres, så bakterierne endte på bunden af et glas, som en lille klat.

Vandhenteren

Kan man få fat i DNA fra ukendte bakterier under havets overflade, så kan man måske også opdage nye og brugbare enzymer.

Dybhavet

Alle havene dækker tilsammen mere end 70 % af Jordens overflade, og indeholder en helt utrolig stor mængde livsformer. Alligevel ved vi ikke meget om livet på havbunden.

Gener og DNA

DNA er lange molekyler, der bærer vores arveegenskaber. Alle levendeorganismer har DNA i hver eneste celle.

DNA er nøglen til enzymerne

DNA-molekylernes lange rækkefølge af de fire forskellige baser (A, T, C ogG) er en slags opskrift på de proteiner, cellen kan lave. Det er enkompliceret proces at danne proteiner, men det foregår hele tiden.

Enzymer er cellens værktøj

Katalysatorer kan få en kemisk reaktion til at foregå hurtigere – udenselv at blive brugt.Proteiner, der virker som katalysatorer kaldes enzymer.

Faktorer der påvirker enzymer

Enzymer er ikke levende, men derfor kan de godt ødelægges. Når et æg slåsud på en varm stegepande, så stivner det. Det er fordi, æggets proteinerbliver ødelagt af varmen. På samme måde kan enzymer heller ikke tåle forhøje temperaturer.

Enzymjagt i dybhavet

I de fire prøver, der indtil nu er gennemgået har Blombrødreneidentificeret i alt 20.000 gener. Heraf er 7 gener identiske med kendtegener. 17.000 gener er varianter af kendte gener. 3.000 gener er nye, heltukendte gener.