Øvelse 7 - Vi producerer æblesaft | VG3

Projecter »

Øvelse 7 - Vi producerer æblesaft

Vi producerer æblesaft

Fyld to bægerglas med lige meget færdigkøbt æblemos (omkring tre skefulde). Opvarm begge bægerglas med æblemos til 50 grader i vandbad.
Hæld en halv teske enzymer (klaringsmiddel – fx pectin, som man kan købe i Matas) i det ene, rør rundt og lad begge stå et par minutter, mens I holder temperaturen på mellem 40 og 50 grader.
Filtrer begge bægerglas og sammenlign både mængden af æblejuice og hvor hurtigt den dannes.

Det enzym vi bruger her, er oprindelig produceret til, at gøre frugtsaft klar i forbindelse med vinproduktion, men det kan også bruges til at udtrække saft fra frugter.

Kunne vi mon gøre det samme med friske maste æbler? (prøv det, hvis I har tid)

Hvor kan det være en fordel? Hvad tror I det er, der sker?

Vandhenteren

Kan man få fat i DNA fra ukendte bakterier under havets overflade, så kan man måske også opdage nye og brugbare enzymer.

Dybhavet

Alle havene dækker tilsammen mere end 70 % af Jordens overflade, og indeholder en helt utrolig stor mængde livsformer. Alligevel ved vi ikke meget om livet på havbunden.

Gener og DNA

DNA er lange molekyler, der bærer vores arveegenskaber. Alle levendeorganismer har DNA i hver eneste celle.

DNA er nøglen til enzymerne

DNA-molekylernes lange rækkefølge af de fire forskellige baser (A, T, C ogG) er en slags opskrift på de proteiner, cellen kan lave. Det er enkompliceret proces at danne proteiner, men det foregår hele tiden.

Enzymer er cellens værktøj

Katalysatorer kan få en kemisk reaktion til at foregå hurtigere – udenselv at blive brugt.Proteiner, der virker som katalysatorer kaldes enzymer.

Faktorer der påvirker enzymer

Enzymer er ikke levende, men derfor kan de godt ødelægges. Når et æg slåsud på en varm stegepande, så stivner det. Det er fordi, æggets proteinerbliver ødelagt af varmen. På samme måde kan enzymer heller ikke tåle forhøje temperaturer.

Enzymjagt i dybhavet

I de fire prøver, der indtil nu er gennemgået har Blombrødreneidentificeret i alt 20.000 gener. Heraf er 7 gener identiske med kendtegener. 17.000 gener er varianter af kendte gener. 3.000 gener er nye, heltukendte gener.