Øvelse 2 - Enzymer kan nedbryde laktose i mælk | VG3

Projecter »

Øvelse 2 - Enzymer kan nedbryde laktose i mælk

Laktose er et kulhydrat, der findes naturligt i mælk. Laktose kaldes også mælkesukker. Flere mennesker kan ikke tåle laktose, og kan derfor ikke tåle mælk. De får ondt i maven, fordøjelsesproblemer, oppustethed og måske diarré, hvis de indtager mælkeprodukter. Nogle kalder det mælkeallergi, men det korrekte ord er: Laktose-intolerans.
Kan man tåle mælk, er det fordi man naturligt kan spalte laktosen. Vi får hjælp af et enzym i tyndtarmen, der hedder laktase. Men har man ikke har tilstrækkeligt af dette enzym, får man problemer med mælkeprodukter. Problemet er særlig udbredt i asiatiske lande.

Men der er hjælp at hente med forskellige slags enzymer. Tilsættes fx enzymet: Enzylac, vil det klippe (spalte) laktosen til let fordøjelige kortere sukkermolekyler (monosakkarider), og dem kan ”mælkeallergikerne” (laktose-intolerante) godt tåle. På den måde kan de fx drikke kakao og spise risengrød eller indtage andre fødevarer med mælk uden at få problemer.

Enzylac kan købes på apoteket. Det fremstilles af gærsvampen Klyveromyces lactis, og det fungerer bedst ved 35° C og pH=7. Læs varedeklarationen.
Prøv at komme 30 dråber enzylac i 1 liter mælk, og lad det stå i køleskab til næste dag. Laktosen spaltes af enzymet. Hvis du kan smage, at mælken bliver sødere af det, så har du påvist, at det spaltende enzym virker. Prøv om der er forskel, når du benytter skummetmælk, minimælk, letmælk eller sødmælk.

Lav evt. en undersøgelse med et skema (fx som vist nedenfor), hvor du beder forsøgspersoner studere og sammenligne mælk med og uden enzym (udlevér to skemaer). Forsøgspersonen anbringer et X på linien, efter hvordan de oplever mælken. Når flere forsøgspersoner har afleveret skemaet, kan du sætte alle folks krydser ind på et fælles skema, så du får en samlet vurdering.
Hvad kan du konkludere?

Hent skemaet her (Linket skal omlægges til anden server)

Vandhenteren

Kan man få fat i DNA fra ukendte bakterier under havets overflade, så kan man måske også opdage nye og brugbare enzymer.

Dybhavet

Alle havene dækker tilsammen mere end 70 % af Jordens overflade, og indeholder en helt utrolig stor mængde livsformer. Alligevel ved vi ikke meget om livet på havbunden.

Gener og DNA

DNA er lange molekyler, der bærer vores arveegenskaber. Alle levendeorganismer har DNA i hver eneste celle.

DNA er nøglen til enzymerne

DNA-molekylernes lange rækkefølge af de fire forskellige baser (A, T, C ogG) er en slags opskrift på de proteiner, cellen kan lave. Det er enkompliceret proces at danne proteiner, men det foregår hele tiden.

Enzymer er cellens værktøj

Katalysatorer kan få en kemisk reaktion til at foregå hurtigere – udenselv at blive brugt.Proteiner, der virker som katalysatorer kaldes enzymer.

Faktorer der påvirker enzymer

Enzymer er ikke levende, men derfor kan de godt ødelægges. Når et æg slåsud på en varm stegepande, så stivner det. Det er fordi, æggets proteinerbliver ødelagt af varmen. På samme måde kan enzymer heller ikke tåle forhøje temperaturer.

Enzymjagt i dybhavet

I de fire prøver, der indtil nu er gennemgået har Blombrødreneidentificeret i alt 20.000 gener. Heraf er 7 gener identiske med kendtegener. 17.000 gener er varianter af kendte gener. 3.000 gener er nye, heltukendte gener.