Tropiske havgræsser og næringssalte | VG3

Tropiske havgræsser og næringssalte

I troperne bindes fosfor kemisk i havbunden. Det er forskelligt i havbunden i Danmark.

foto5.jpg

I tropiske egne er tilgængeligheden af næring ofte lav, og det gælder specielt for det vigtige næringsstof, fosfor. I troperne bindes fosfor nemlig kemisk i havbunden, som har helt anderledes kemiske egenskaber end havbunden i Danmark.

Havbunden i troperne er rig på carbonater, som er dannet gennem biologisk aktivitet ved aflejning af skaller fra muslinger, snegle og lignende. I Danmark er havbunden dannet under istiderne fra mineralsk materiale udvasket fra landjorden. Et vigtigt formål med projektet er at løse gåden om hvordan havgræsserne trækker fosfor ud af havbunden. Hypotesen er at havgræsserne kan få fat i fosfor ved at udskille ilt fra rødderne. Ilten vil reagere med den store mængde sulfid der findes i havbunden og der vil blive produceret svovlsyre i rodzonen.

2O2 + H2S → H2SO4

Syren vil opløse havbundens carbonat (ligesom at opløse kalk med saltsyre) og det hårdt bundne fosfat frigives derved til rødderne.

foto5.jpg

For at teste hypotesen placererede forskerne tynde iltelektroder i rødderne og målte på røddernes iltfrigivelse. Du kan se nogle af resultaterne fra forsøgene i opgaverne.
Havgræs er ikke tang

Planterne opstod i havet som små encellede alger for ca. 1.5 milliarder år siden.

Savanne eller ørken på havets bund

Tilbagegang i verdens bestand af havgræsser øger derfor orkaners ødelæggelser.

Søkøer, havskildpadder og et væld af småkravl

Kun få store dyr græsser på havgræs-plænerne, nemlig søkøer og nogle havskildpadder.

Tropiske havgræsser og næringssalte

I troperne bindes fosfor kemisk i havbunden. Det er forskelligt i havbunden i Danmark.

Hvorfor dør havgræsserne?

Det er sandsynligt at havgræsserne i verdenshavene er på retur fordi sulfid koncentrationer i havbunden øges.

Græs på den danske havbund

I Danmark har vi fire havgræs arter hvor den ene, nemlig Ålegræs, er vidt udbredt.