Beregninger | VG3

Projecter »

Beregninger

Til øvelsesvejledningen er vedlagt et skema, hvori de forskellige data kan indskrives. Efterhånden som vægte og absorbanser bliver målt kan de indføres i skemaet og forskellige værdier kan beregnes.

Densitet af sediment:
Densiteten (massefylden) af sedimentet kan beregnes ved hjælp af følgende formel (1 ml = 1 cm3):

Fosforindhold:
Absorbanserne fundet spektrofotometrisk skal omregnes til koncentrationer ved hjælp af standardkurverne. En standardkurve kan kun bruges til omregning af absorbanser målt samme dag.

Ud fra dobbeltbetemmelsen af absorbansen findes middelværdien, der omregnes til fosforkoncentration i µM:

hvor a og b fås fra den linære regression på standardkurven og FF er fortyndingsfaktoren.

Total P for NaCl (1), HCl (2) og sediment residual (3):

Konc(µM) er fosforkoncentrationen, volumenX er den samlet volumen (i liter) af den pågældende behandling (hhv. NaCl, HCl og HClsrekogning), vægt af vådt sediment er vægten af sediment afvejet i centrifugerør 1. Øvelsesgang, x = sedimentdybden (målt som længde af sprøjten), 104 er omregning fra cm2 til m2. Efter TP-beregning af hvert af trinene lægges værdierne sammen for at få TP fra P-pulje ekstraktionen.

Skudtæthed af planter:

Plantebiomasse:

Ved brug af biomassen af ålegræsplanterne kan fosforkoncentrationen for planterne udregnes i enheden µmol per m2.

Total P i sediment (1+2+3) beregnes for henholdsvis sediment med ålegræs, sediment uden ålegræs, sediment med almindelig havgræs, sediment uden almindelig havgræs og disse sammenlignes med puljerne i planterne: Ålegræs-plante og Almindelig havgræs-plante. Som udgangspunkt er pulje 1 (NaCl) umiddelbart tilgængeligt for planterne, pulje 2 (HCl) er sværere at få fat på og pulje 3 (residual) er ikke tilgængelig.

Spørgsmål

  • 1. Hvor store er de 3 P puljer ifht. hinanden?
  • 2. er der nok P i pulje 1 til at dække planternes behov?
  • 3. Er der væsentlige forskelle mellem de forskellige havgræssedimenter i tilgængeligheden af P?
  • 4. Hvis der er forskelle mellem sedimenter – kan du forklare disse forskelle?
  • 5. Er der væsentlige forskelle i P indholdet mellem de forskellige havgræsser?
  • 6. Kan disse eventuelle forskelle forklares ud fra den tilgængelige mængde af P i sedimenterne – eller kunne der være andre forklaringer?
  • 7. Rødligt eller brunt sediment er oxideret, imens gråligt eller sort sediment er reduceret. Hænger indholdet af P sammen med redox niveauet i sedimentet? Vil du forvente at det er tilfældet?
Havgræs er ikke tang

Planterne opstod i havet som små encellede alger for ca. 1.5 milliarder år siden.

Savanne eller ørken på havets bund

Tilbagegang i verdens bestand af havgræsser øger derfor orkaners ødelæggelser.

Søkøer, havskildpadder og et væld af småkravl

Kun få store dyr græsser på havgræs-plænerne, nemlig søkøer og nogle havskildpadder.

Tropiske havgræsser og næringssalte

I troperne bindes fosfor kemisk i havbunden. Det er forskelligt i havbunden i Danmark.

Hvorfor dør havgræsserne?

Det er sandsynligt at havgræsserne i verdenshavene er på retur fordi sulfid koncentrationer i havbunden øges.

Græs på den danske havbund

I Danmark har vi fire havgræs arter hvor den ene, nemlig Ålegræs, er vidt udbredt.