2. Øvelsesgang - Syrekogning | VG3

Projecter »

2. Øvelsesgang - Syrekogning

Materialer
Pyrexglas 2 stk.
1 M HCl (120 ml)

Syrekogning - Residualer
1) 8 ml 1 M HCl tilføres pyrexglassene med tørret sediment (residualerne) fra 1. øvelsesgang
2) Pyrexglas med sediment og syre syrekoges i varmeblok ved 120° C i 1 time
3) Pyrexglassene stilles til afkøling

Syrekogning - plantemateriale
1) Det tørrede plantemateriale i alubakker vejes
2) 0,1 gram tørret plantemateriale (afhængig af hvor meget der er tilbage) afvejes i markeret pyrexglas (nulstil på pyrexplasset og afvej deri)
3) 8 ml 1 M HCl tilføres hvert pyrexglas og låget skrues godt fast.
4) Pyrexglas med plantemateriale og syre syrekoges i varmeblok ved 120° C i 1 time
5) Pyrexglassene stilles til afkøling

I ventetiden eller hvis der er tid til overs kan det ekstra plantemateriale fra feltturen undersøges nærmere.

Havgræs er ikke tang

Planterne opstod i havet som små encellede alger for ca. 1.5 milliarder år siden.

Savanne eller ørken på havets bund

Tilbagegang i verdens bestand af havgræsser øger derfor orkaners ødelæggelser.

Søkøer, havskildpadder og et væld af småkravl

Kun få store dyr græsser på havgræs-plænerne, nemlig søkøer og nogle havskildpadder.

Tropiske havgræsser og næringssalte

I troperne bindes fosfor kemisk i havbunden. Det er forskelligt i havbunden i Danmark.

Hvorfor dør havgræsserne?

Det er sandsynligt at havgræsserne i verdenshavene er på retur fordi sulfid koncentrationer i havbunden øges.

Græs på den danske havbund

I Danmark har vi fire havgræs arter hvor den ene, nemlig Ålegræs, er vidt udbredt.