Fosfor-dynamik i havgræsser | VG3

Projecter »

Fosfor-dynamik i havgræsser

Havgræsser

maria.jpg

I Danmark vokser forskellige havgræsser, hvor ålegræs (Zostera marina), dværgålegræs (Zostera noltii) og almindelig havgræs (Ruppia maritima)er de hyppigst forekommende. Havgræssers udbredelse er i Danmark begrænset af lys på dybe lokaliteter og af bølgeeksponering på lave lokaliteter. Mens man ikke mener at kvælstof er begrænsende for havgræssernes vækst i Danmark, har man kun begrænset kendskab til om fosfat er begrænsende. Havgræsser optager primært fosfat fra sedimentet, og formålet med denne øvelse er at undersøge tilgængeligheden af fosfat i havgræssedimenter og sammenligne det med mængden af fosfat bundet i havgræsserne.
havgr.jpg
sand.jpg

P-pulje ekstraktion

P-pulje ekstraktion er en betegnelse for en række behandlinger af sedimentet, der foretages for at få ekstraheret de forskellige former af fosfor, som findes i sedimentet.

1. Først rystes en sedimentprøve med 0,5 M NaCl (hvilket cirka svarer til saltkoncentrationen i havet), hvorved porevandet rystes ud. Porevandet er det vand der findes mellem sandpartiklerne, og det er i porevandet man finder den såkaldte lettilgængelige fosforpulje. Ved lettilgængelig pulje forstås den fosforpulje, som planterne har lettest ved at optage. Fosfor måles i denne pulje som uorganisk fosfor (også kaldet fosfat).

2. Ryster man derefter sedimentprøven med HCl, får man det jern-, calcium- og magnesiumbundne fosfat frigivet, som det derefter er muligt at måle på. Dette antages også at være tilgængeligt for planterne.

3. Til sidst tørres det sediment der er tilbage, og når det koges med syre, får man den sidste rest af fosfat ud. Dette er bundet hårdt i sedimentet og er ikke tilgængeligt for planterne.

diagram.jpg

Hvis man ville gløde prøven, ville det fosfor der er på organisk form, komme på uorganisk form og man ville nu måle den totale mængde fosfor i sedimentet. Dette er ikke tilgængeligt for planterne og er udeladt i øvelsen.

P-ekstraktionen foregår over 3 øvelsesgange som vist her under i øvelserne. Se diagrammet.

Havgræs er ikke tang

Planterne opstod i havet som små encellede alger for ca. 1.5 milliarder år siden.

Savanne eller ørken på havets bund

Tilbagegang i verdens bestand af havgræsser øger derfor orkaners ødelæggelser.

Søkøer, havskildpadder og et væld af småkravl

Kun få store dyr græsser på havgræs-plænerne, nemlig søkøer og nogle havskildpadder.

Tropiske havgræsser og næringssalte

I troperne bindes fosfor kemisk i havbunden. Det er forskelligt i havbunden i Danmark.

Hvorfor dør havgræsserne?

Det er sandsynligt at havgræsserne i verdenshavene er på retur fordi sulfid koncentrationer i havbunden øges.

Græs på den danske havbund

I Danmark har vi fire havgræs arter hvor den ene, nemlig Ålegræs, er vidt udbredt.