Felttur | VG3

Projecter »

Felttur

Materialer

  • Waders
  • Lynlåsposer 12 stk. (store nok til at kunne indeholde en fuldt udtrukket sprøjte) + 2 stk. til plantemateriale og gerne nogle ekstra i reserve.
  • Plastiksprøjter 20 ml 12 stk og evt. et par ekstra i reserve.
  • Elastikker (min. 12 stk.)
  • Parafilm/Husholdningsfilm
  • Målestok (lineal – ikke gennemsigtig)
  • Kamera (helst undervands)



Alubakker

Forberedelse
1) Plastiksprøjter klargøres ved at skære spidsen af sprøjterne, og der skæres så lidt af som muligt. Det er nu muligt at udtage cylinderformede prøver, med et kendt volumen.

2) Plastiksprøjterne nummeres (1-12) og forvejes

3) Lynlåsposer markeres med station (Zostera/Ruppia), +/- plante (indeni/udenfor havgræsbed) og sprøjtenr.

a. Prøver tages i triplikater, dvs. 3 prøver fra samme lokalitet.

b. Tre prøver (1-3) udtages i ålegræsbed (+Zostera), tre (4-6) udenfor ålegræsbed (-Zostera), tre (7-9) indeni almindelig havgræsbed (+Ruppia) og tre (10-12) udenfor almindelig havgræsbed (-Ruppia)

4) Stykker af parafilm klargøres (størrelsen afhænger af sprøjternes diameter) – klargøring ikke muligt med husholdningsfilm.

Prøvetagning
Ved ankomst til stationen findes et veletableret havgræsbed, hvor prøverne kan udtages henholdsvis inde i bedet samt på bar bund ved siden af bedet. Sprøjterne skilles ad inden prøvetagning, da dette letter udtagningen. De tomme sprøjtehylstre føres ned i sedimentet til hylstret er helt fyldt med sediment, hvorefter stemplet sættes fast i sprøjten igen. Denne metode skaber undertryk i sprøjten der gør det muligt at trække sprøjten op med sediment. Undgå så vidt muligt at få vand og luft mellem stemplet og sedimentet. Efter prøveudtagningen lukkes enden af sprøjten med parafilm/husholdningsfilm og elastikker og overføres til en lynlåspose.

NB! I ålegræsbedet kan prøveudtagningen være svær, da planternes etablerede rhizomer og rodnet er svære at skære igennem.

Havgræstypen bestemmes og plantemateriale indsamles og overføres til markerede lynlåsposer. Af ålegræs indsamles minimum 5 hele planter, og af almindelig havgræs minimum 20 hele planter. Det er vigtigt at få planternes rødder med for at adskille individerne (specielt ved ålegræs).

Inden afgang fra felten tages der billeder af de pågældende ålegræsbede. Billederne tages med en synlig målestok liggende indenfor billedet og hvor det er muligt at tælle antallet af skud. Disse billeder anvendes til bestemmelse af plantedensitet (skudtæthed).

Ved hjemkomst
Plastiksprøjterne med sediment justeres, således at sprøjterne indeholder 20 ml sediment. Eventuelt vand og sedimentrester uden på sprøjterne tørres af. Herefter vejes sprøjterne med sediment (uden parafilm og elastik). Efterfølgende lukkes sprøjterne på ny med parafilm og elastikker for at holde sedimentet anoxisk (iltfrit).

Mål længden af sedimentet for at bestemme dybden, hvortil prøverne er udtaget.

Kig på farverne ned gennem sedimentet og notér eventuelle forskelle.

To alubakker afvejes - på den ene lægges blade fra fem individuelle ålegræsplanter og på den anden minimum 20 almindelig havgræsplanter. Alubakker + plantemateriale vejes og sættes til tørre. Resterende plantemateriale gemmes i lynlåsposer i køleskab.

Havgræs er ikke tang

Planterne opstod i havet som små encellede alger for ca. 1.5 milliarder år siden.

Savanne eller ørken på havets bund

Tilbagegang i verdens bestand af havgræsser øger derfor orkaners ødelæggelser.

Søkøer, havskildpadder og et væld af småkravl

Kun få store dyr græsser på havgræs-plænerne, nemlig søkøer og nogle havskildpadder.

Tropiske havgræsser og næringssalte

I troperne bindes fosfor kemisk i havbunden. Det er forskelligt i havbunden i Danmark.

Hvorfor dør havgræsserne?

Det er sandsynligt at havgræsserne i verdenshavene er på retur fordi sulfid koncentrationer i havbunden øges.

Græs på den danske havbund

I Danmark har vi fire havgræs arter hvor den ene, nemlig Ålegræs, er vidt udbredt.