Hvis en menneskecelle er på størrelse med en vandmelon, så er en bakterie på størrelse med et æble og virus på størrelse med en enkelt kerne i æblet.

Virus kommer af latinsk og betyder ”gift”. De er dog slet ikke alle farlige for os. Faktisk er 8 % af din egen arvemasse såkaldt retrovirus! De koder for vigtige proteiner, der kan beskytte os.

Virus hedder ”vira” i flertal. Der har været både bakterier og vira længe før, der kom andet liv på Jorden. Ligesom bakterier findes vira overalt. De er i organismer, men også i både luft og vand. En enkelt vanddråbe kan indeholde op mod 100.000 vira. Og der findes rigtig mange forskellige slags.

Hvor bakterier er selvstændige levende celler, så er virus partikler, der erobrer andre celler. Viruspartiklen alene kan hverken formere sig, bevæge sig eller optage næring – den har intet stofskifte. Nogle af dem har en overflade lidt ligesom en sæbeboble, der hurtigt går i stykker eller ødelægges med vand/sæbe eller sprit. Andre gemmer sig i kroppen og kan titte frem en gang imellem, som fx herpesvirus. Og atter andre virus kan invadere vores celler og dermed blive en del af cellernes replikation. På den måde kan de sprede sig og gemme sig i vores celler, kontrollere dem og nedbryde dem. Infektion med HIV-virus nedbryder fx vores immunforsvar, så man ikke har modstandskraft mod andre sygdomme og infektioner.

Vira har ikke selv en cellestruktur. De består kun af arvemateriale, DNA eller RNA, som er omgivet af en slags proteinkappe. Når virus invaderer en celle (vækstcellen) sender de deres arvemateriale ind i cellen. På den måder overtager de værtscellens stofskifte, så cellen begynder at lave kopier af arvematerialet fra virus. Værtscellen bliver ødelagt og dør ofte.

Link til powerpoint om virus Virus-spredning.pptx
kilde: https://www.thoughtco.com/bacteriophage-life-cycle-animation-373884

Det er vanskeligt at bekæmpe virus, da det kan invadere forskelligt væv. Og vi kan smitte med virus, før vi overhovedet selv føler os syge. Dette tidsrum, fra man er smittet til man viser tegn på sygdom, kalder vi inkubationstid.

Vira kan fremkalde sygdomme hos både dyr, planter og mennesker. Også bakterier kan blive ødelagt af virus. Virus overtager bakterien og får den til at producere mere virus. 

Får du influenza, er det en virus, der er kommet ind i din krop. Nogle af disse angreb kan kroppen klare over få dage - fx med forkølelse. Andre er langt mere alvorlige, som fx Ebola, Zika, Sars og Corona-virus, der giver infektioner i luftvejene.

Corona som COVID-19 skyldes en infektion i de øvre og/eller nedre luftveje med en type coronavirus kaldet SARS-CoV-2 (dette navn skyldes at den har 80% lighed med SARS-CoV).

Nogle vira kan smitte fra dyr til mennesker. Hundegalskab (rabies) er en sygdom, der stammer fra en virus. Den kan smitte mennesker fra en hund – eller andre dyr - med rabies.  Særlige typer af fugleinfluenza kan smitte fra fugle til mennesker. HIV-virus stammer fra chimpanser i Afrika og Zika-virus kan blive overført til mennesker fra myg.

Det antages, at Corona (COVID-19) også er kommet fra dyr. Sandsynligvis på et marked i Wuhan i Kina hvor der blev solgt levende vilde dyr, men selve smittekilden er dog ikke blevet endeligt identificeret (marts 2020, fire måneder efter den først opstod).

Både Sars-virus, Ebola-virus og Corona-virus menes at stamme fra flagermus. De er nemlig meget hårdføre overfor vira. Og da de flyver omkring kan de sprede vira til andre dyr, som så også kan smitte mennesker. 

Vi siger at disse vira er i stand til at krydse artsbarrierer.  Altså de kan rejse fra en art til en anden.

Hver gang celler deler sig, kan der ske små fejl. Skabes sådanne fejl i arvematerialet er det i princippet mutationer. Det sker ofte – især hos virus. Potentielt betyder det, at virus er farlig. Men oftest vil det være sådan, at i starten er virus mere farlig end sidenhen. Hvis de mennesker en virus inficerer dør, så har virus ikke nogen vært - og kan derfor ikke blive ført videre. Hvis virus er så farlig, at værten dør, kan den altså ikke sprede sig. Derfor ser man ofte at virus muterer, så den bliver bedre og bedre til at sprede sig. Til gengæld bliver den også mildere og mildere, så værten overlever. Og virus ender måske som en almindelig mild influenza. Således kan COVID-19 måske blive den femte mildeste influenza af de mange hundrede influenza vi har (der er i forvejen fire milde influenza).

Som det er lige nu (marts 2020), har ingen udviklet immunitet overfor COVID-19 og den er værre end en normal influenza, idet den kan give så voldsom betændelse i lungerne, at vi ikke kan trække vejret.

Der forskes pt i en vaccine mod COVID-19 mange steder i verden. Ofte tager det mindst 10 år at udvikle en vaccine (Ebola-vaccinen tog dog kun 9 måneder). Og der gennemføres mange tests på forsøgsdyr. Men allerede mens udbruddet af COVID-19 var på sit højeste, var de første vacciner testet på mennesker samtidig med dyreforsøg. Man forventer en færdig vaccine i 2021.