Vacciner er et af lægevidenskabens største gennembrud. Med vaccine kan man forebygge mange sygdomme. Det gælder både virus- og bakteriefremkaldte sygdomme. Mod virus som fx mæslinger, røde hunde og fåresyge. Eller bakteriefremkaldte sygdomme som fx kighoste, blodforgiftning og tuberkulose. Gennem tiden har vi set mange eksempler på, at vacciner redder liv. En af de hidtil største vaccinehistorier er fra 1800-tallet. Før den tid døde mange af den smitsomme sygdom kopper. I 1774 talte man om en kopper-epidemi, hvor især mange børn døde af kopper. Men en vaccine – måske endda den første i verden - mod den farlige smitsomme koppersygdom, satte en stopper for epidemien.

Tuberkulose er også en sygdom, der slår mange mennesker ihjel. Man regner med at mere end 1,4 millioner mennesker årligt dør af tuberkulose den dag i dag. Dette sker, selvom tuberkulose-bakterien blev opdaget tilbage i 1882 og en vaccine blev udviklet allerede i 1921. Denne vaccine kendes også som Calmette-vaccinen. Vaccinen består af levende, svækkede tuberkulosebakterier fra kvæg. Men vaccinen virker ikke 100% og holder ikke livet ud. Vacciner mod tuberkulose er fortsat under udvikling.

Har man sygdommen i udbrud behandler man med antibiotika, men forebyggende kan man give vacciner.

Som et af de første lande i Verden var Danmark langt fremme i udviklingen og brugen af de første Calmettevacciner. Det skete på Statens Seruminstitut. Disse vacciner blev et vigtigt bidrag fra Danmark i det krigshærgede Europa og som et tidligt eksempel på bistand til udviklingslande.  Vaccinen blev indført i Indien i 1948 med hjælp fra bla. danske tuberkuloselæger. Overordnet set var vaccineprogrammet en succes, men det var ikke helt uproblematisk. Mange i Indien var modstandere af vaccinationsprogrammet. Lokale politikere stillede sig skeptiske og mente ikke, det var den bedste strategi.

Projektet ”Tuberkulosebekæmpelse i det uafhængige Indien 1948-1978” gik ud på at finde kilderne til denne historiske fortælling. En konklusion er, at historien med vaccinationsprogrammet i Indien kan gøre os klogere i forhold til, hvordan man etisk bør gå i gang med sådanne vaccinetiltag. Forskningsfeltet handler om historie, men også om forskning i medicin, kultur og samfund. Historien kan lære os, hvilke hensyn man bør tage, og hvad man bør indtænke, når man vil tilrettelægge sygdomsbekæmpelse i dag.

Coronavirus (COVID-19) skabte en pandemi i 2020. Der opstod derfor et akut behov for at få udviklet en vaccine, så presserende at man hurtigt gik i gang med at teste på mennesker – dette minder os om, at det også er aktuelt i dag at diskutere, hvordan man bør tilrettelægge vaccinationsprogrammer og sygdomsbekæmpelse nu og i fremtiden.