El Niño | VG3
El Niño
I det ækvatorielle Stillehav udspilles med jævne mellemrum et specielt klimafænomen kaldet El Niño. El Niño forekom senest i 1997/1998 i en usædvanlig kraftig udgave og i 2002/2003 og 2006/2007 i moderate udgaver. El Niño har stor indflydelse på vejr og klima på store dele af jorden; f.eks. forårsagede 1997/98 El Niño'en at store dele af den normale nedbør i Sydøstasien udeblev, hvilket gav forhold, der muliggjorde usædvanligt kraftige skovbrande.
Fag: geografi, kemi og fysik gymnasier og hf.