Af disse er omtrent halvdelen fiskere, mens den øvrige befolkning i Tranquebar er beskæftiget inden for landbrug, handel og service. Lokalsproget er tamil, som i Sydindien tales af ca. 80 millioner mennesker fortrinsvis i delstaten Tamilnadu. Tranquebars tamilske navn er Tharangambadi.

Af religioner er både hinduisme, islam og kristendom repræsenteret i Tranquebar i dag, og befolkningens religiøse tilhørsforhold svarer nogenlunde til det øvrige Sydindiens. Hindubefolkningen er langt den talrigeste (ca. 90 %). Muslimerne og de kristne er ret fåtallige (ca. 10 %). Denne inddeling i forhold til religion er ikke af særlig vital betydning for befolkningen i Tranquebar. Langt mere markant synes at være de sociale skillelinier mellem kasterne, der er baseret på nedarvede traditioner for bestemte erhverv, spisevaner, omgangstone og meget mere.

St. Theresas pigeskole. Den fælles morgensang i skolegården er forbi, og eleverne er på vej til klassen. Fra Tranquebars tid som dansk koloni eksisterer der forholdsvis mange skoler i landsbyen, hvortil skolebørn kommer også fra nabolandsbyerne. I de kristne skoler undervises hinduer, muslimer og kristne elever side om side og uden de store problemer.

Nedarvede erhverv, rettigheder og forpligtelser
Fra gammel tid i landsbyerne har der mellem bønder, landarbejdere og andre erhvervsgrupper hersket et sindrigt socialt og økonomisk system af forskellige sædvanemæssige adkomster til jordens og havets produkter, ligesom grupperne har haft forskellige nedarvede erhverv at udføre. Begge forhold opfattes i nogen grad som rettigheder og forpligtelser tilskrevet det lokale kastesystem, hvor også grupperne tilskriver sig selv og hinanden forskellig rang og har evig indbyrdes forskellig mening om gruppernes placering på kastehierarkiets rangstige.

At være barber forbindes i Indien traditionelt med noget urent, og derfor er barberkastens rang normalt lavt i det lokale kastehierarki.

Det er for det meste landarbejdere, der udfører det hårde arbejde på rismarkerne med at tilplante og høste risen. Landarbejderne kommer ofte fra den store gruppe i befolkningen, man i gamle dage kaldte kasteløse, en term som i dag normalt ikke bruges, fordi det regnes for diskriminerende.

Kaster
I tråd med traditionen om nedarvede erhverv, rettigheder og forpligtelser præges det sociale og økonomiske liv i nutidens Tranquebar af, at bestemte befolkningsgrupper varetager traditionelle arbejdsområder. Der findes særlige sociale grupper eller kaster, hvis medlemmer fortrinsvis arbejder som vaskemænd, bønder, oliepressere, købmænd, kvægavlere, gadefejere, tempelpræster, smede, musikanter, naturlæger, safttappere, indlandsfiskere, kystfiskere, astrologer, landarbejdere mv., og man gifter sig fortrinsvis inden for sin egen gruppe eller kaste.

Specielt de største af grupperne har i nogen grad deres egen livsform, som ikke alene viser sig i det foretrukne erhverv, men også i påklædning, spisevaner, sprogbrug, og i det rituelle og religiøse liv samt i en særlig moralkodeks. Fiskerne udgør i Tranquebar i dag den største kaste.

I Tranquebar er der mange kaster repræsenteret blandt befolkningen. En af de mere eksotiske er kokuspalmesafttapperkasten, hvis erhverv det traditionelt er at ridse kokuspalmens blomster og samle saften op. Den bruges til at fremstille alkoholiske drikke.

Fiskernes kasteråd
Fiskerne i Tranquebar tilhører en specifik kaste med traditioner i nogen grad forskellige fra andre kaster i området. Fiskerne har særlige leveregler og måder at dele fangsten på, spiser forholdsvis mange fisk, klæder sig praktisk, har eget landsbytempel, etc. Konflikter mellem fiskere bilægges traditionelt af et magtfuldt kasteråd, som består af ældre mænd, som også sanktionerer giftermål og til en vis grad afhjælper økonomisk nød blandt fattige fiskerfamilier. Kasterådet indtager en vigtig plads i det uformelle civilsamfund og dets økonomiske grundlag består i opkrævning af en speciel skat på landet fisk og indkassering af ”bøder” blandt fiskere, der overtræder kastens regler.

I indiske landsbyer som Tranquebar er det ikke ualmindeligt, at de talstærke kaster har deres eget kasteråd, som i gruppen bilægger indbydes stridigheder mellem personer, sørger for ro og orden samt godkender, at tingene går rigtig for sig ved indgåelse af ægteskab og aftaler om medgift. Her ses fiskernes kasteråd i en ceremoni i forbindelse med et bryllup i Tranquebar.