GPS i forhold til satellit | VG3

Projecter »

GPS i forhold til satellit

Satellitten bestemmer de tidslige højdevariationer ....

fig6.jpg

Satellitten bestemmer de tidslige højdevariationer af havet i forhold til referenceellipsoiden som et middel over en lang årrække med en usikkerhed på få centimeter, hvorimod GPS bestemmer den øjeblikkelige højde med en nøjagtighed på 10 – 40 cm.

Resultaterne af målingerne fra Galathea 3 kan ses for en lille del af turen på figur 6 og 7. Man ser her havets tidslige højdevariationer observeret med GPS. Dataområdet er skibets sejlads fra 28 grader nord mod Boston. Undervejs krydser skibet Golfstrømmen, hvilket kan man se ud fra det pludselige drop i højden, da skibet bevæger sig fra det varme vand i centrum af Atlanterhavet mod det koldere kystvand ved Nordamerika. Grunden til at man ser det store fald i højden er, at temperatur er en stor bidrager til den dynamiske middelhøjde.

fig6.jpg

Figur 6 viser, hvordan satellitten måler den tidslige højdevariation af havet omkring det område vi kigger på, og den lilla linie viser den rute skibet tog på sin vej fra St. Croix til Boston. Strækningen, markeret med en sort pil, er den der vises på billedet til venstre.
nyfigur.JPG
Figur 7 viser den tidslige højdevariation af havet målt med GPS ombord på Galathea 3-ekspeditionen, som skibet sejler fra 28º N mod Boston. Undervejs krydser den golfstrømmen, hvilket man kan se i det pludselige drop i højden. Den grønne og den røde kurve markerer henholdsvis den dynamiske middelhøjde målt ved GPS og satellit. Kilde: Ocean Dynamic Topography from GPS

Figur 7 viser 2 forskellige kurver, som viser den dynamiske middelhøjde målt ved henholdsvis GPS og satellit. Vi ser, at GPS-målingerne svinger væsentligt mere end satellitmålinger, hvilket skyldes at målingerne ved GPS er øjebliksmålinger, og det som satellitten måler, er midlet over en lang årrække. Vi ser dog på trods af svingningerne i GPS-målingerne en korrelation mellem de to forskellige målemetoder.