Øvelser med brug af Google Earth | VG3

Projecter »

Øvelser med brug af Google Earth

Landbrug og arealanvendelse

Du har nu fået en ide om højdeforskellene på Bellona og lokaliseringen i forhold til naboøen. For at få et mere detaljeret billede af de naturgivne forhold og vegetationen på øen er det nødvendigt at have adgang til nogle satellitbilleder med en bedre rumlig opløsning. En satellit som har en tilfredstillende opløsning er QuickBird.

Bel_11_L.jpg
De mindste elementer på overfladen som den kan fange er 0,60meter. Man kunne hente data ind i LeoWorks, men for at få et overblik over hele øen med denne type data foreslår vi at man anvender Google Earth til den videre analyse.

Dobbeltklik på Bellona.kmz filen og Google Earth åbnes (kræver at Google Earth er installeret på din computer. Det er gratis og kan downloades her:
http://earth.google.com/
Du vil nu ”flyve” til Bellona i Stillehavet.

Det billede som ligger som standard på Bellona er et QuickBird billede fra den 7. oktober 2006 som beskrevet ovenfor.

Bel_12_L.jpg
På baggrund af teorien i starten af øvelse kan I se den rumlige opløsning for Landsat og QuickBird Tabel 1 og Tabel 2. Prøv at diskutere hvor meget bedre opløsning QuickBird billedet er ift. Landsat billedet.

Identificer forskellige objekter i QuickBird billedet: vej, huse, vegetation, afbrændte marker, flyveplads. Se fotos fra øen.

Bel_15_org.jpg

For at få en fornemmelse af flyvepladsen i virkeligheden i forhold til på satellitbilledet kan du se en video af indflyvningen da CLIP teamet fra Geografisk Institut landede på Bellona i 2006.

Link til video: Bellona © Andreas Egelund Christensen, Københavns Universitet

 

Spørgsmål

  1. Beskriv infrastrukturen på øen.
  2. Hvorledes ligger husene placeret på øen?
  3. Kan du identificere marker og markfelter på øen?
  4. Hvor ligger de?
  5. Brug measurement Tool i Google Earth.
  6. Bestem arealet af et af de store huse og arealet af et af de små huse.
  7. Hvor lang er Landingsbanen på Bellona?

 

Vegetationstyper på Bellona

Filmen kan desuden findes under menupunktet "Video" til hoejre paa siden.

Her bruges QuickBird satellitbilledet samt fotos fra Bellona. I det følgende præsenteres et antal fotos og afgrødetyper som du skal placere på Bellona.

Åbn "Veg.kmz" i Google Earth. Filen udpeger 4 punkter, hvor de forskellige vegetationstyper skal placeres.

Læs den følgende beskrivelse af de forskellige vegetationstyper og se grundigt på billederne og sammenlign med QuickBird billedet på Google Earth.

Hvilke vegetationstyper hører til hvor? I teksten henvises til flere billeder, som der skal linkes til.

Sødekartofler (sweet potatoes/batat)

Sødekartofler dyrkes typisk på mere permanente marker eller på marker efter dyrkning af yams. Der findes flere forskellige sorter, men fælles for dem alle er at de stiller lave krav til jordens næringsindhold.

Bel_14_org.jpg
      
Bel_15_org.jpg

Yams mark

Yams er en rodfrugt som kan opnå størrelser på flere kilo, den smager sødt og indeholder noget mere næring end sødekartofler.
Yams dyrkes i et svedjebrugssystem, som er meget skånsomt overfor den naturlige trævegetation. Der foretages en kontrolleret afbrænding ved hjælp af små bunker grene og kviste der samles omkring træerne som ikke dør, men blot mister deres blade (Fig. 19, Fig. 20). På den måde skabes der plads og frigives næring til dyrkning af afgrøder. Træstammerne bliver stående på marken og bliver siden hen benyttet som klatrepæle for yamsplanterne (Fig. 18). Yams samplantes ofte med rodfrugten Taro (Fig. 18, taro ses i forgrunden). Efter 1-2 års dyrkning lægges området brak i 5-10 år hvorefter processen kan starte forfra.

Bel_14_org.jpg
Bel_15_org.jpg
Bel_17_org.jpg
Bel_18_org.jpg
Bel_19_org.jpg
Bel_20_org.jpg
Bel_21_org.jpg

Kokospalmer

Der er mange kokospalmer på Bellona (Fig. 31, Fig. 32, Fig. 33 og Fig. 28). De blev hovedsagelig plantet i midten af 1960’erne for produktion af kobra til eksport. Kokosproduktionen er dog på vej ned efter at flere større orkaner har ødelagt mange palmer. Kokosnødderne anvendes i dag hovedsagelig til madlavning og som væskekilde under tørkeperioder (Fig. 25 og Fig. 24). Det er oftest børn der nedhenter kokosnødderne fra palmerne (3c-e). Kokospalmebladene anvendes blandt andet til at flette måtter med og stammerne anvendes i produktion af byggematerialer (Fig. 29 og Fig. 30).

Bel_22_org.jpg
Bel_23_org.jpg
Bel_24_org.jpg
Bel_25_org.jpg
Bel_26_org.jpg
Bel_27_org.jpg
Bel_28_org.jpg
Bel_29_org.jpg
Bel_30_org.jpg
Bel_31_org.jpg
Bel_32_org.jpg
Bel_33_org.jpg

Naturlig vegetation (skov)

Den naturlige skovvegetation præger kystskrænterne (Fig. 38) – opdyrkning lader sig ikke gøre pga de stejle skrænter som består af hårdt koralkalk (Fig. 36). Skovvegetationen danner et bælte rundt om øen på de højere liggende koraller fra den tidligere atol kant (Fig. 35 og Fig. 39).

Bel_34_org.jpg
Bel_35_org.jpg
Bel_36_org.jpg
Bel_37_org.jpg
Bel_38_org.jpg
Bel_39_org.jpg

Landbrugsudvikling 1966 / 2006

I 1966 anvendtes flybilleder til at klassificere eller bestemme det opdyrkede areal. Til den nutidige analyse havde forskerne satellitbilleder til deres rådighed. I dette studie har man valgt at lave en visuel tolkning af det opdyrkede areal. Der ligger således to shapefiler som kan læses ind i Google Earth for at belyse udviklingen i det dyrkede areal.

 

 

Læs ovenstående to kml-filer ind i Google Earth. Prøv at zoome ind nogle af de steder og se hvorledes 2006 filen passer til QuickBird billedet. Du kan evt. ændre farverne på de to kml-filer i Google Earth: Højreklik på kml filen og vælg properties - Style, Color Her kan de ændres til at være ”outlined” eller ”filled out” og farverne kan ændres.
 

Spørgsmål

   
    Diskuter vegetation og landbrug i forhold til øens dannelse.
  1. Hvor på øen dyrkes jorden?
  2. Kan du på baggrund af det du nu ved om Bellona give en forklaring herpå?

 

 

 

    Landbrugsudvikling
  • Diskuter årsagerne til at der kan være områder hvor filen ikke passer.
 

I tabel 3 vises arealerne af det opdyrkede areal på baggrund af billedanalyserne i de to år.

Færdiggør tabel 3.

Beregn hvor stor en %del af øen der er opdyrket i 2006.

Er der tale om en stigning eller et fald i det dyrkede areal?

Overvej og diskuter årsagerne til at det udnyttede areal er nogenlunde det samme i 1966 og 2006.

 

 

 

Tabel 3: Opdyrket areal

 

 

 

  Ha m2 %
Opdyrket 1966 166 Ha    
Opdyrket 2006 171 Ha    
Ændring      

 

Befolkningsudviklingen

Befolkningsudviklingen fra 1966 til 2006 er vist i tabel 4.

 

 

 

Tabel 4: Befolkningsudvikling

 

 

 

”De facto” befolkning Total
1966 570
2006 860
Ændring %  

 

Spørgsmål

  1. Beregn den procentvise ændring i befolkningstallet.
  2. Prøv at diskutere nogle årsager til denne udvikling.
  3. Sammenhold udviklingen i befolkningen og det dyrkede areal.
  4. Prøv at liste forskellige årsager til at befolkningsudviklingen og udviklingen i det totale dyrkede areal ikke følger hinanden.