Øvelser | VG3

Projecter »

4073
Projekt
Øvelser

Øvelsen viser hvorledes man kan analysere satellitbilleder ved hjælp af billedbehandlingsprogrammet LEOWorks fra ESA/Eduspace sammen med forskellige GIS korttemaer. Først vil vi arbejde med Perth med udførlige angivelser på fremgangsmåden. Derefter vil de samme metoder kunne anvendes på data fra Sydney.

Perth
Hent Landsat billederne her:
Perth_Landsat.zip

Undersøg et enkelt billede
Åbn først Perth_2000_23_08_LS_ch4.tif Landsat billedet af Perth i LEOWorks.

Perth_2000_23_08_LS_ch4.tif er en optagelse fra det nærinfrarøde del af spektret, 0,76µm – 0,90µm.

Vælg View/Image Information for at se information om billedet.

P_S_1_L.jpg

Vælg View/Histogram for at se billedets histogram. På en akse fra 0 til 255, svarende til gråtoneskalaen, er vist antallet af pixels. Histogrammet kan hjælpe med til at bestemme hvilke ændringer, der skal til for at forbedre kvaliteten af billedet.

P_S_2_L.jpg

Undersøg pixelværdier i billedet ved at flytte markøren rundt og aflæs position og pixelværdi i billedet nederste vensttre hjørne. Ved at måle pixelværdier i henholdsvis hav- og landområder kan det ses at de lave værdier stammer fra havområdet medens de høje værdier stammer fra landområdet. Det skyldes at vand absorberer nær infrarødt lys medens land og især planter reflekterer nærinfrarødt lys.

P_S_3_L.jpg

Det ses at billedet ikke udnytter hele gråtoneskalaen. Derfor er billedet ikke så kontrastrigt som det kunne være.
Vælg Enhance/Interactive Stretching for at forøge kontrasten.

P_S_4_L.jpg

Flyt den violette linie hen til begyndelsen af den top, der hører til billedets landområder, pixelværdi 45 og den lyserøde linie til slutningen af toppen, pixelværdi 145. Resultatet kan umiddelbart ses på satellitbilledet. Klik Apply for at arbejde videre med det ændrede billede.

Fremstil et billede i naturlige farver
Åbn følgende tre billeder i LEOWorks:

Perth_2000_23_08_LS_ch1.tif
Perth_2000_23_08_LS_ch2.tif
Perth_2000_23_08_LS_ch3.tif

Lav kontrastforbedring som ovenfor. Bemærk at for Perth_2000_23_08_LS_ch1.tif er det ikke muligt at se to toppe.

Fremstil et billede med naturlige farver ved hjælp af tre enkeltbilleder, hvor vi tildeler rød, grøn og blå farve på følgende måde.

P_S_5_S.jpg

Perth_2000_23_08_LS_ch1.tif, blå farve
Perth_2000_23_08_LS_ch2.tif, grøn farve
Perth_2000_23_08_LS_ch3.tif, rød farve

Vælg Image/Combine from /[Red Green Blue] og udvælg bånd for det røde, det grønne og det blå farvelag.

P_S_14_L.jpg

Gem billedet under navnet Perth_2000_23_08_LS_ch321.tif.

Fremstil et billede i falske farver
Sørg for at have disse tre billeder åbne i LEOWorks:

Perth_2000_23_08_LS_ch2.tif
Perth_2000_23_08_LS_ch3.tif
Perth_2000_23_08_LS_ch4.tif

Forbedr kontrasten som vist overfor.

Fremstil et billede med falske farver ved hjælp af tre enkeltbilleder, hvor vi tildeler rød, grøn og blå farve på følgende måde.

Perth_2000_23_08_LS_ch2.tif, blå farve
Perth_2000_23_08_LS_ch3.tif, grøn farve
Perth_2000_23_08_LS_ch4.tif, rød farve

Det betyder at vi tildeler den nærinfrarøde kanal rød farve.
Gem billedet under navnet Perth_2000_23_08_LS_ch432.tif.

Sammenlign de to billeder
De to billeder er forskellige.

Spørgsmål
  1. Hvilken farve har vegetation i falskfarve billedet?
  2. Hvilken farve har bebygget areal i de to billeder?
  3. Kan du forklare hvorfor?

Find Perth
Undersøg falskfarve billedet Perth_2000_23_08_LS_ch432.tif.
Sammenlign med et kort over Australien i et atlas eller brug oplysning om byens geografiske koordinater.
Perth er beliggende på 31°57’ syd og 115°51’ øst.
Brug View /Cursor Position/Value til at finde Perth.

Spørgsmål
  1. Beskriv beliggenheden af Perth.
  2. Find følgende:
    • Lufthavnen
    • Perth's havneby Freemantle
    • Tætte bebyggelser
    • Forstadsbebyggelser
    • Golfbaner
  3. Mål afstanden fra kysten gennem floden til Perth.
  4. Hvor store er golfbanerne?

Området omkring Perth

Spørgsmål
  1. Beskriv landskabet.
  2. Hvilken betydning har floden Swan River for byens beliggenhed?
  3. Beskriv samspillet mellem Perth og dets havneby Freemantle.
  4. Beskriv arealanvendelsen og landskabet vest og øst for den markante nord-sydgående linie.

P_S_11_L.jpg

Analyse ved hjælp af GIS temaer

Til hjælp i analysen af satellitbilledet vil vi indlæse forskellige kortlag. Det drejer sig om temaer, som er vist som enten punkter, linier eller polygoner og udgør dele af et geografisk informationssystem, GIS, for området.

P_S_13_L.jpg

Først vil vi indlæse et GIS lag med højdekurver.

Vælg GIS/GIS tools.

P_S_15_L.jpg

Vælg File/Open Theme i GIS Tool for image vinduet. Find filen Contours og klik Åbn.

Vælg Arbitrary som Transformation Method og Map Based som Load mode i Select the Transformation Method vinduet og klik OK. Ved denne procedure sikres at GIS temaet indlæses med samme geo-reference som satellitbilledet.

Det er muligt at ændre farven på GIS temaet. Klik i det farvede felt for at åbne Theme Properties vinduet.

Klik i feltet Color for at vælge ny farve ved hjælp af en palette. Klik Apply for at bruge de nye valg.

Det er muligt vælge GIS temaet til og fra i GIS Tool for image.. vinduet.

Spørgsmål
Beskriv landskabets topografi i området omkring Perth.
Undersøg arealanvendelsen ved hjælp af GIS temaer
Åben falskfarve billedet Perth_2000_23_08_LS_ch432.tif

Indlæs GIS temaerne:

  • BuiltupAreas.shp, bebygget areal
  • CultivatedAreas.shp, opdyrket areal
  • Lakes.shp, søer
  • NativeVegetation.shp, skov
  • Railways.shp, jernbaner
  • Roads.shp, veje
  • WatercourseAreas.shp, vandløb

Vælg GIS temaerne til og fra i GIS Tool for image vinduet.

Spørgsmål
  1. Undersøg hvorledes GIS temaerne modsvarer farverne på satellitbilledet.
  2. Hvilke farver svarer til
    • Bebygget areal
    • Opdyrket areal
    • Skov
  3. Giv en samlet redegørelse for Perth og dets omgivelser.

Fremstil et turistkort
Vælg et tema for kortet. Vælg passende udgave af satellitbilledet, enten naturlige farver eller falske farver samt udvalgte GIS kortlag.

Vælg Image/Annotation for at tegne på kortet eller for at skrive en tekst.

Sydney
Hent Landsat billederne her:

Sydney_Landsat.zip

Hent GIS lagene her:

Sydney_GIS.zip
Brug nu samme fremgangsmåde og spørgsmål som under Perth.

Sammenlign Perth og Sydney...

Spørgsmål
  1. Er der nogle ligheder med hensyn til geografisk lokalisering for de to byer?
  2. På hvilken måde adskiller de to byers lokalisering sig fra hinanden?
  3. Hvor ligger de to byers havneområder?
  4. Kan man du baggrund af de to billeder finde ud af hvilken by, der er den største?