Den 26. december 2004 skete et kraftigt jordskælv under havoverfladen nordvest for Indonesien. Rystelserne satte en flodbølge eller tsunami i gang. Kysten ved Tranquebar var et af de første landområder, der i Indien blev ramt af tsunamien omkring to timer efter jordskælvet eller klokken 9 lokal tid. Flodbølgen beskrives som gående over de højeste palmer på standen. Tsunamiens destruktion nåede op til 2 km ind i landet ved Tranquebar.

Megen landbrugsjord blev med ét slag derved ubrugelig, fordi salt fra det oversvømmende havvand ødelagde væksterne, ligesom det nedtrængende saltvand, der blev fanget i de inddæmmede rismarker for en årrække kraftigt har forringet dyrkningsmulighederne. Ude på havet var højden af tsunamibølgen begrænset til et par meter i forhold til normalvandstanden. Det kan man blandt andet se af vandstandskurven fra stationen Chennai , der er renset for tidevandseffekter.

Plot af middelvandstanden ved Chennai (13° 06' N, 80° 18' Ø,) hvert 5. minut den 25-27. december 2004. Data er renset for tidevandsvariationer.
Kilde: Survey of India http://www.surveyofindia.gov.in/ og National Institute of Oceanography http://www.nio.res.in/jsp/indexNew.jsp.

Fiskerne og flodbølgen
Fiskere fra Tranquebar, som befandt sig på havet, beretter, at de ikke mærkede, at en flodbølge passerede dem, kun at vandet blev lidt grumset, og at der opstod rod i linierne anvendt i fiskeriet. Deres overraskelse var derfor stor ved hjemkomsten til Tranquebar, hvor de først ikke kunne få landkending, idet de ikke straks ikke kunne genkende stranden. Men kort efter måtte de sande, at store dele af fiskerlandsbyen og dens befolkning var vasket væk. I timerne og dagene, der fulgte, ledte mange fiskere fortvivlet efter deres familiemedlemmer rundt om i ruinerne og i de omkringliggende byer, på hospitaler og i nødlejre oprettet for de overlevende.

En fisker fortæller, hvorledes han på stranden blev ramt af en katamaran, som bølgen førte med sig, men på mirakuløs vis overlevede, og hvorledes han med brækkede ribben blev transporteret til et nærliggende hospital. Da han få dage efter blev udskrevet, vendte han straks tilbage til familiens sammenstyrtede hus, og fortæller hvordan han frem af mudderet i det sammenstyrtede hus med hænderne gravede liget af sine fire små børn og sin svigermor, som på ulykketidspunktet havde passet dem. På daværende tidspunkt vidste han heller ikke, at hans kone var reddet og transporteret til en nærliggende by.

I Tranquebar omkom i katastrofen flere hundrede mennesker, mest kvinder, børn og gamle, ligesom hytter, både og de traditionelle katamaraner i stort tal blev ødelagt eller ført bort af bølgerne. Dette udgjorde ikke kun personlige tragedier for de berørte fiskerfamilier, men har også i videre forstand fået de eksisterende sociale og kulturelle strukturer til at vakle. Det sociale netværk via slægtskab blev delvis sat ud af kraft, og forholdet mellem generationer og køn blev kraftigt forrykket. På en tragisk baggrund er der i Tranquebar således tale om et lokalsamfund under voldsom forandring.
Læs mere

Dette billede af den tidligere fiskelandsby er foreviget af en lokal beboer i Tranquebar kort efter flodbølgen. Billedet er taget hen mod Guldsmedsgade. Husene forsvandt i havet. Alt "skramlet", som se på stranden, er ting skyllet med ud, da flodbølge nummer to trak sig tilbage.

Fra fiskerlandsbyen i Tranquebar efter flodbølgen. Kun husfundamenter står tilbage. En nedslået oplevelse for den tidligere husejer. Fiskenes boliger var et nemt bytte for tsunamien, idet mange huse kun er bygget af halvbrændte sten og med tag af palmeblade.

Den store træstolpe til højre i billedet er fra en katamaran. Store ting som disse væltede rundt i bølgen og mange mennesker druknede, fordi de blev slået omkuld af ting, som bølgen førte med sig for fuld kraft, eller fordi de af vandmasserne blev slynget ind i tornekrat, hvor deres tøj sad fast.