Tranquebar har en historisk relation til Danmark, idet stedet fra 1620-1845 fungerede som dansk koloni, i øvrigt Danmarks første. Her fandt danskeres første systematiske og vedvarende møde sted med folk og kultur uden for Europa.

Efter aftale med den lokale fyrste i Thanjavur anlagde Chr.IVs udsendinge i 1620 Tranquebar som dansk handelsstation for nemmere at kunne erhverve de eftertragtede varer, som Indien bød på: krydderier, elfenben og silkestoffer. De indkøbte varer blev opbevaret på fort Dansborg, indtil de rigtige monsunvinde kunne føre de store danske ostindiensskibe hjemover.

Ikke alene gennem handel, men også mission samt administration af det tilhørende opland fik de udsendte danskere i Tranquebar kontakt til både indere og andre europæiske nationer, der på samme måde etablerede sig med handelsstationer i Indien. Et kulturmøde opstod mellem indiske og europæiske skikke, tanker, religioner, arkitektur og administration mv.

Læs mere om strabadserne på den første danske sørejse til Tranquebar syd om Afrika.

http://www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Nationalmuseets+Tranquebar+Ini...

I 1620’erne tjente Jon Olufsson som bøsseskytte på Dansborg. I sin dagbog beskriver han den store glæde om bord på skibet, da det efter godt et års sejlads fra Danmark endelig er ved rejsens mål og ude fra havet kan skimte Fort Dansborg. Han skriver: ”Da fæstningens besætning fik os i Sigte, kendte de os paa Flaget, og strax efter at vort Anker var faldet hejste de Flag og affyrede de tre største Kanoner paa Murene under Trompeternes Klang.” Kilde og kort: Jon Olufssons beretning og Handels- og Søfartsmuseet.

De udsendte danskere i Tranquebar var i mange henseender fascineret over den fremmede kultur, de mødte. Her ses en indisk stormand, som rider i prosession med soldater for og bag samt en tjener til at holde baldakinen. Flere udstationerede koloniembedsmænd bragte små souvenir-billeder med hjem til Danmark. De stammer fra 1800-tallet og er malet af lokale indere på marieglas med henblik på salg til europæere.

På de europæiske handelsstationer anlagt langs Indiens kyst var ansat mange indiske soldater, som skulle være med til at forsvare de europæiske borge og byer, som efterhånden opstod. Her ses en sådan indisk sepoy.

Stor var i mange tilfælde de udsendte danskeres opmærksomhed på de indiske tempeldanserinder, som de ofte opfattede som skøger. Således beretter bøsseskytten Jon Olafsson fra sit ophold i Tranquebar i 1620-erne:

”Henimod Aftenen blev Afgudsvognen trukket tilbage foran Tempeldøren, og saa kom alle Tempelskøgerne ud af Templet tillige med deres Mester, som kaldes Baldor, for at opføre danse for Guderne. Han lejer dagligt disse Kvinder ud for Penge, baade til Soldaterne og de ugifte Mænd i Byen, og disse Penge indgaar i Templets Rentekammer og bruges til dets Vedligeholdelse…Deres pragtfulde Dragter, som ellers, naar de ikke tjener Guderne, hænges op i Templet, ser saaledes ud: en Slags korte Benklæder af Guldbrokade, smykket med Perler og Juveler af en uhyre Værdi, en pragtfuld Brystdug, kostbare Ringe og Smykker pynter de ogsaa deres Legemer med ved slige Lejligheder og aflægger dem igen. Disse Tempelpiger danser hver Nat for Guderne fra kl. 9 til Midnat, og kl. 12 bliver en af de 12 Guder trukken op ad én Gade og ned ad en anden paa en Vogn ledsaget af Fakler, Fyrværkeri, Dans, Basunklang og Trommer og al den Slags Herlighed. Dette hørte vi hver Nat, naar vi stod paa Post oppe på Fæstningsmuren.” Kilde og genstand: Jon Olufssons beretning og Etnografisk Samling, Nationalmuseet.

Historisk kort fra 1733, der viser byplanen for Tranquebar (klik på kortet for at se det i fuld størrelse med navne på gader etc.). Kilde: Det kongelige bibliotek.