Ozonlaget er blevet målt løbende siden 1940’erne i Danmark. På Antarktis er ozonlaget målt siden 1950’erne. Dengang opdagede man, at der var mindre ozon i stratosfæren hvert forår, og at det blev gendannet om sommeren.

Sådan gik det frem til 1970’erne. Og siden er der konstateret et fald i mængden af ozon i stratosfæren.

Sådan er ozon opbygget. Ozon-molekylet består af tre oxygen atomer. Den kemiske formel for ozon er O₃.

Molekylet kan tegnes sådan, hvor O viser oxygenatomerne og hver streg viser den kemiske binding mellem oxygenatomerne. Der er flere måder at vise ozon-molekylernes opbygning på.

Animation af O₃

Ozon kan dannes ved jordoverfladen, hvor der er høje temperaturer (solskin). Her kan luftens oxygen og nitrogen danne NO₂. Derefter kan NO₂ reagere med oxygen og danne ozon:
N₂ + 2 O₂ -> 2 NO₂
og
NO₂ + O₂ -> NO + O₃

Ozon kan også dannes, når fx kulbrinte fra udstødningsgas reagerer i sollys.

Godt i atmosfæren – skidt ved jordoverfladen

Ozon irriterer luftvejene hos mennesker og dyr. Det kan samtidig ødelægge planter, da DNA-molekyler skades af uv-stråling. Den ozon, der er tæt ved jordoverfladen, er derfor skadelig for mennesker, dyr og planter, og den kan samtidig virke som en drivhusgas (se også http://virtuelgalathea3.dk/node/909). Det er derfor heldigt, at der er en lav koncentration af ozon i de nederste 10 km af atmosfæren - Troposfæren.

Se evt mere her: http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5473

Da ozon er en gas, findes det flere steder i vores atmosfære (som jo består af gasser).

I den sidste halvdel af 1900-tallet har der været en stigning i mængden af ozon i troposfæren, fordi menneskets aktiviteter (som fx bilkørsel )danner ozon ved jordoverfladen. Men langt det meste af atmosfærens ozon (90 %) findes i stratosfæren fra 10 til 50 kms højde. Det er dét, vi kalder ozonlaget. Men selv her udgør ozon kun en brøkdel af luftmolekylerne.

Det er den samlede mængde af ozon over et punkt, der måles, når man måler ozonlaget. Ozonlagets tykkelse måles i Dobson-enheder (DU for Dobson Units). Ozonlaget er normalt på 300 DU. 300 DU svarer til, at der er så mange ozonmolekyler i atmosfæren, at hvis de alle sammen blev samlet i et lag ved jordoverfladen ville laget være 3 mm tykt. I atmosfæren er der således stor afstand mellem de enkelte ozon-molekyler.