Kystsikring | VG3

Projecter »

Kystsikring

I 1990´erne kystsikrede de indiske myndigheder stranden ud for Fort Dansborg.

Dansborg-022.jpg

I 1990´erne kystsikrede de indiske myndigheder stranden ud for Fort Dansborg, som den danske Foreningen Trankebar i øvrigt har stået for renoveringen af. Samme form for kystsikring med store sorte granitsten har myndighederne siden hen også foranstaltet et stykke mod nord, til og med fiskernes landsbykvarter, som man kan se på QuickBird billedet.

Kystsikring af fæstningen Dansborg blev etableret af de indiske myndigheder for at beskytte bygningen, som er fredet efter indisk lov. Bygningen holdt til tsunamibølgen, kun mindre skader.

Straks efter tsunamikatastrofen tog den private danske Foreningen Trankebar i 2005 initiativ til et større kystsikringsprojekt ved Tranquebar nord for Fort Dansborg, idet erosionen her var fremskreden. Herunder ses billeder fra etableringen af denne kystsikring finansieret ved indsamling i Danmark til tsunamiramte i Tranquebar.

Senere har de indiske myndigheder, som en slags tsunamihjælp, imødekommet ønsket fra fiskernes kasteråd om også at kystsikre ud for fiskernes landsbykvarter. Store sorte granitsten er nu anbragt på hele strækningen ud for Tranquebar. Kystsikring af stranden langs hele landsbyen er nu en realitet.

kystsikring_13_01_08__36_.jpg
kystsikring_13_01_08__48_.jpg

kystsikring_17_01_08__68_.jpg

På billedet fra 2008 af Fort Dansborg ses, at havet efterhånden er kommet helt ind til kystsikringen, som delstaten Tamilnadu har bekostet for at beskytte bygningen, der i dag fungerer som indisk museum. Indiske turister valfarter til stranden for at nyde den friske havluft og har slået sig ned på de store granitsten.