Bevægelserne i Jordens kappe får de store kontinent- og oceanbundsplader til at bevæge sig i forhold til hinanden. Når pladerne gnider imod hinanden sker det ofte i ryk, så jorden bevæger sig i ryk. Det er disse ryk – store som små, der får jorden til at skælve og som mærkes på jordens overflade. De fleste ryk er små og giver små jordskælv, der næsten ikke er til at mærke. De store jordskælv kommer, når bevægelsen sker i et stort ryk, hvor meget energi udløses.

Det er langs kontinentalpladernes grænser, at langt de fleste jordskælv forekommer. Årsagen er, at spændinger ophober sig og udløses i jordskælv netop dér, hvor pladerne glider mod hinanden eller langs hinanden.

På denne hjemmeside vises kort over de sidste nye jordskælv i verden:
http://earthquake.usgs.gov/eqcenter/recenteqsww/Maps/10/295_15.php

Et jordskælv sender tre forskellige slags bølger gennem Jorden. Bølgerne bevæger sig ikke på samme måde og heller ikke lige hurtigt gennem Jorden. Man kan regne ud hvor Jordskælvets epicenter er ved hjælp af kendskabet til bølgernes udbredelse.

Seismografer laver målinger af jordskælv i form af kurver, der viser hvor stor energi jordskælvet har udløst.
Se figuren med seismiske bølger.

De første bølger er P-bølger. Det er trykbølger (også kaldet længdebølger), der bevæger sig med 6-11 km/t. P-bølgerne kan forplante sig gennem både væsker og faste stoffer

Derefter kommer S-bølgerne. Det er tværbølger der bugter sig af sted som en slange med ca. 4-7 km/t. S-bølgerne kan kun gå gennem faste stoffer.

Til sidst kommer L-bølgerne - overfladebølgerne. De følger Jordens overflade og svinger også på tværs af bevægelsesretningen. Det er disse bølger der medfører ødelæggelse.

Se animationer af jordskælv på: http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7533950.stm