Hvor dannes antifryseproteiner og hvor findes de i fiskene? | VG3
Projecter »
Der er hypoteser om, at AFP også dannes i skind og centralnervesystemet.
Proteinerne eksporteres til blodbanen og findes derefter i de fleste kropsvæsker og i tarmvæsken. AFP findes dog ikke i væsken inde i øjet. Øjet er dækket af nogle meget tætte hinder og den indre del er kun delvist i kontakt med de øvrige kropsvæsker. Hermed er faren for at iskrystaller inokulerer øjenvæsken meget lille.
Skindet fungerer også som en barriere mod inokulation og der findes formodentligt helt specielle antifryseproteiner, der dannes i skindet og beskytter mod gennemtrængende is.
I tarmsystemet findes store mængder AFP, hvilket ikke kan undre, når man tænker på, at fiskene hele tiden drikker havvand og derfor får små iskrystaller ned i maven, hvorfra de fortsætter ud i tarmen. Nogle af disse iskrystaller optages formodentligt i blodet.
Det er i hvert fald muligt at måle iskrystallers tilstedeværelse i blodet. De resterende iskrystaller udskilles med afføringen.