I maj 1845 skrev den enevældige kong Christian 8. til Videnskabernes Selskab følgende:

”Vi har besluttet at afsende korvetten Galathea til de ostindiske farvande og navnlig til de Nicobariske Øer, over hvilke vi har højhedsret, for at foretage en videnskabelig undersøgelse over denne øgruppes naturprodukter og anvendelse til dyrkning og handel” …  ”Vi har tænkt at naturkyndige med disses medhjælpere og en landskabs- og sømaler skal medfølge ligesom en skibspræst. Vi har udset professor Behn ved universitetet i Kiel til at følge med ekspeditionen som zoolog og regner med at han medtager en øvet præparatør for de genstande af dyreriget, som måtte samles”

Der var flere formål med Galathea 1:

• Naturvidenskabelige observationer, undersøgelser og registreringer.
• Overdrage kolonierne Trankebar og Serampore til det Britisk-Ostindiske kompagni samt undersøge om Nicobarerne, som Danmark havde højhedsret over, egnede sig som koloni.
• Udbygge handelsforbindelser undervejs – bl.a. til Kina.

Videnskabernes Selskab havde gennem flere år forsøgt at få kong Christian 8. til at afsende en sådan ekspedition. Alligevel vakte brevet ikke udelt begejstring. Årsagen var, at kongen havde udset Wilhelm Friedrich Georg Behn som zoolog på ekspeditionen. Behn var direktør for det kongelige naturhistoriske museum i Kiel. Kiel var hovedstaden i hertugdømmet Slesvig-Holsten, og selvom byen frem til 1864 var under den danske konge, betragtede Videnskabernes Selskab Behn og Kiel som tyske.

Galathea 1 saluterer Københavns Fæstning i 1845 på vej ud på den 26 måneder lange tur. Tegning: Christian Thornam. 

Udnævnelsen af tyskeren Behn som zoolog på ekspeditionen Galathea 1 vakte harme i den danske presse. Og det fik Videnskabernes Selskab til at gøre en indsats for at få danske naturvidenskabsmænd med på ekspeditionen. Især ønskede man en betydningsfuld dansk zoolog med på rejsen som modvægt til tyskeren Behn. Da Videnskabernes Selskab foreslog Johannes Reinhardt, der var specialiseret inden for de samme områder som Behn, var Behn imod - han havde sin egen kandidat: Carl Emil Kiellerup. Løsningen blev at de alle kom med på Galathea 1.

De personlige modsætninger - bl.a. på grund af nationalitet - fortsatte på hele turen med Galathea 1 Jorden rundt fra de lettede anker den 24. juni 1845 og til Galathea 1 igen ankrede op på Københavns red ud på aftenen den 23. august 1847.

Galathea 1s rute 1845-1847: Kilde: http://www.galathea3.dk/dk/Menu/Historien/Galathea%2B1/Rute.html

Resultatet af de to år og to måneders ekspedition med Galathea 1 rundt om Jorden var 93 kasser og krukker med "zoologiske, entomologiske, botaniske og geologiske Gjenstande", 21 kasser med etnografiske genstande, en større samling fra Java samt gaver fra naturvidenskabsmænd i en række af de byer, ekspeditionen havde besøgt. 

Kongen (Christian 8.) ønskede at resultaterne fra ekspeditionen blev udgivet i et smukt værk, men kort efter Galathea 1s hjemkomst døde kongen, og landet blev kastet ud i den 1. slesvigske krig. Det betød at værket om resultaterne fra ekspeditionen aldrig blev udgivet.

Stridighederne mellem naturforskerne fortsatte efter hjemkomsten. Derfor blev mange af de hjembragte effekter fra ekspeditionen stående i uåbnede kasser. Forskerne, der skulle have skrevet kongens bog, var uvenner og spredtes snart for alle vinde. 

I dag ærgrer forskerne sig mest over, at de naturvidenskabelige fund på flere tusinde eksemplarer rådnede op, fordi de aldrig blev bearbejdet. 

Der var dog enkelte undtagelser, for eksempel samlingen af de vingede insekter af guldsmede. Galathea 1 hjembragte i alt 368 guldsmede fordelt på 107 forskellige arter - eller næsten halvdelen af samtlige hidtil kendte tropiske arter. 57 af dem var på det tidspunkt ukendte for videnskaben. De blev beskrevet og bevaret.

På trods af den mangelfulde bearbejdning har samlingerne fra Galathea 1 fortsat stor værdi. De bruges i dag som sammenligningsmateriale i moderne forskning. Og forskere gør den dag i dag nye opdagelser ved at studere nogle af de dyr, der blev hjembragt for mere end 170 år siden.