Hvert land har forskellige kulturer, som er svære at ændre. I Danmark er det blevet normalt at spritte hænder af, hvis der fare for bakterier og vira. I Indien er det normalt at skylle næse. I USA gurgler mange mund. Nogle drikker blod fra slagtede dyr, nogle spiser ting, som andre ikke kunne drømme om. I nogle lande opbevarer man mad i køledisken i supermarked - i andre går man på marked med levende dyr. I nogle lande er det normalt at gå med mundbind – i andre lande er det helt hysterisk og utænkeligt. I nogle lande hilser man ved at kramme og kysse på kinden, i andre lande bøjer man hovedet, giver hånd eller andet. Det normale er bestemt af kulturen. Skal vi finde det normale for verden, er det så hvad flest mennesker på kloden gør? I givet fald skal vi gøre som kineserne… Men vi bliver nok aldrig enige om, hvad der er normalt.

Alligevel er vi blevet bedre til at tale globalt om trusler som pandemier. FN´s Verdensmål er et eksempel på, at vi sammen forsøger at forbedre grundlæggende levevilkår for klodens befolkning – det kan være med til at forebygge sygdomme. Den globale kommunikation og samarbejde er vigtig for hurtigere at kunne sætte ind med forholdsregler.

Det virker som om forskellige vira dukker op hos mennesker oftere og oftere. Alle disse virus er ikke nye, men de er nye hos mennesker. Måske er det ikke så mærkeligt. Befolkningsantallet og befolkningstætheden er stigende. Vi lever tættere, vuggestuer og børnehaver har fx ikke eksisteret altid. Vi rydder natur (fælder fx regnskov), fordi der er efterspørgsel på naturressourcer. På den måde tager vi de vilde dyrs levesteder og tvinger dem til at komme nærmere os. Vi kommer på denne måde i kontakt med mange nye vira fra de vilde dyr, og vi har ingen immunitet overfor disse nye vira.

Folk er blevet mere mobile – rejser generelt mere, det giver grobund for hurtig smitte. Øget global handel kan sprede vira. Smitte har bedre mulighed for at sprede sig nu end tidligere, kan gemme sig på bildæk, eller på varer der transporteres. Der er heller ikke så langt mellem landsbyerne, som der var i gamle dage. Klimaforandringer kan også give bedre levebetingelser for fx myg, der kan overføre vira.

Kort sagt: Øget globalisering vil øge sandsynligheden for, at antallet af pandemier vil stige i fremtiden.

Det er svært at være forberedt på noget ukendt. Men sammen kan vi forebygge, prøve at finde ud af, hvilke vira, der er derude… hvilke vira har flagermus egentlig? Sammen kan vi opspore kilden til nye vira, udvikle beredskab og ikke mindst – parallelt hermed - udvikle vacciner for at forebygge. Hvis der ikke er et internationalt samarbejde i kampen mod nye vira, kan potentielt farlige virus hurtigt udvikle sig med mange døde som resultat. Men alt tyder heldigvis på, at verdenssamfundet står sammen her.