Radarteknologi bliver benyttet på skibe, som Vædderen der sejlede på Galathea-ekspeditionen. På den måde fik skibet hjælp til at navigere.

Radar benytter man også til overvågning af lufttrafik. Teknologien har derfor været med til at skabe meget sikkerhed til søs og i luften. Teknologien har naturligvis også vist sig nødvendig for militær. Her kan man benytte radar til måling, advarsel og udpegning af mål. Vædderen er et militærskib.

Radiobølger har flere fordele. De kan "tage billeder" over store afstande, gennem totalt mørke og gennem tåge/skyer. Billederne sløres af for meget vanddamp i luften. Af samme grund kan radar ikke anvendes under vand (hertil benytter man sonar, der virker på lignende måde, dog ved hjælp af lyd).

Man anvender radarteknologi til flere fredelige formål fx som observation af nedbør, som måleudstyr i selvkørende biler, som fartkontrol hos politiet og til alverdens kortlægning af Jordens overflade.  På den måde kan man fx holde øje med forurening, klimaforandringer, kystændringer, vulkanudbrud, skovrydning, mm. Til det formål monterer man radar på fly, helikoptere og satellitter. 

Det er sådan, at jo flere detaljer man ønsker radaren skal opfange til et billede, jo smallere beam skal man sende af sted. Og jo smallere beam, des længere antenne kræver det. Det er fordi radaren også skal opfange retursignalet igen. Det er begrænset, hvor lang en antenne, man kan montere på helikoptere, fly og satellitter. Meget detaljerede billeder kræver en antenne på flere kilometer. Derfor anvender man i stedet en slags kunstig antenne på satellitter.  Det foregår ved at man sender mange tusinde beam af sted efter hinanden. Og mens radaren så flytter sig med satellitten, kan man snyde teknologien til at "tro", at det er en lang antenne på flere kilometers længde. Da det på den måde er en slags syntetisk antenne, kalder man også denne radarteknologi for Synthetic Aperture Radar. Det forkorter man SAR.

Et eksempel på et SAR satellitbillede ved Azorerne ses her. Øerne ser lyse ud fordi de er gode til at reflektere radar-strålingen tilbage til satellitten. Havet ser møkere ud især hvor der er læ. Havets bølger tilbagespreder radar strålingen afhængig af vindhastigheden. Så derfor kan man beregne vindhastigheden på SAR billedet.

Vindkortet er vist her.

Det viser at vinden var lavest i læ af øerne. Vædderens rute er vist.

Et SAR satellitbillede fra Accra i Ghana viser både byen og havet.

ENVISAT er navnet på en af satellitterne, der blev anvendt.  Den blev opsendt i 2002 med mange forskellige måleinstrumenter - bl.a. radarteknologi til at observere Jordens overflade. ENVISAT kalder man også for en miljøovervågningssatellit. Den sendte data til Jorden i mere end 10 år. Data fra satellittens radarteknologi har bidraget til flere tusinde videnskabelige artikler - bl.a. om klimaforandringer.  

Galathes3-ekspeditionen indsamlede mere end 10.000 satellitbilleder. En stor del af disse billeder kan man se i Google Maps og Google Earth.

Galathea 3-ekspeditionens målinger, der blev koblet med satellitbaserede observationer og indgik bl.a. i et projekt man kaldte: Satellite Eye. Her ligger fortsat data, som man kan tilgå her http://galathea.dtu.dk/GE.html

Der er billeder fra de havne skibet lagde til i, men også fra flere af togterne.

SAR-billederne hjalp også forskerne med at observere andre forhold, som fx havis og olieforurening.