Den 14. juni 1928 står havforskningsskibet Dana ud fra København for at begynde sin jordomsejling. Dana-ekspeditionen er siden blevet kaldt den glemte Galathea ekspedition eller Galathea 1,5. Ligesom Galathea 1 firs år tidligere, sejlede Dana-ekspeditionen Jorden rundt med formålet at foretage naturvidenskabelige undersøgelser.

Danas rute rundt om Jorden Fra: Danske ekspeditioner på verdenshavene af Torben Wolff.

Det var havforskeren Johannes Schmidt, der stod for den videnskabelige del af Dana-ekspeditionen. Han havde fået støtte fra Carlsbergfondet. Johannes Schmidt havde gennem årene deltaget i mange oceangående forskningstogter. Han huskes især for løsningen af ålens gåde (læs mere her: http://virtuelgalathea3.dk/artikel/lens-mange-g-der). Udforskningen af ålen og dens gydepladser prægede hele hans liv.

En af Danas opgaver var da også at fiske efter ålelarver overalt, hvor skibet kom frem. Vest for Sumatra i Indonesien fik man den bedste fangst: I alt 1.237 larver af alle de fire lokale arter af ferskvandsål. Her fandt man de ostindiske åls yngleplads i en dybgrav på 5.000 m ganske tæt på Sumatras vestkyst.

Mellem Madagaskar og Mombasa ud for Østafrika fik Dana en fangst af larver af de ål, der lever i Østafrikas ferske vande.

Dana sluttede togtet i Middelhavet. Da italienske forskere hævdede at den europæiske åls yngleplads lå i Middelhavet fortsatte Johannes Schmidt jagten på ål her. Men man fandt kun næsten fuldvoksne larver. Dana foretog andre undersøgelser af Middelhavet, der bekræftede tidligere data om at Middelhavet er et fattigt hav.

Med sig på Dana-ekspeditionen tog Johannes Schmidt alt muligt nymodens teknik til at foretage undersøgelser undervejs på toget – fx en vandhenter

Vandhenteren var en stålwire med flere poser på. Den blev sænket ned i havet så der på samme tid fiskes i flere dybder. Poserne var store net fæstnet på en stålkrans med en diameter på ca. 1,5 m. På denne måde kunne man fiske fra bunden til havets overflade, såkaldt pelargisk fiskeri.

Dana foretog også hydrografiske undersøgelser med vandhentere, der blev sendt lodret ned for at måle temperatur og optage vandprøver fra de forskellige vandlag. Vandhenteren blev sendt ned åben og lukkede i den ønskede dybde ved at et faldlod blev sendt ned ad stålwiren og udløste en lukkemekanisme. Når vandhenteren kom op blev temperaturen aflæst. Der blev også tappet prøver af vandet til analyser for indholdet af salt, ilt, fosfat og nitrat.

Net af silkestof blev anvendt til at indfange havets små organismer (plankton), og under sejladsen blev lignende prøver samlet ind ved at pumpe havvand gennem mindre silkeposer og fangsten blev undersøgt under mikroskop.

Foto fra stumfilmen om Danas rejse rundt om Jorden: https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=4ZVx261JH1E&feature=emb_logo

På Dana var det første gang man anvendte ekkolod.  Det blev bl.a. anvendt for at søge efter ålens ynglepladser. På under ½ minut kan man lokalisere ålelarverne til en dybde på 5.260 m. Den tidligere metode med Lukas-loddemaskinen gik ud på at sænke et lod til bunds og hive det op igen - Det tager lang tid at sænke et lod 5 km ned - og hive det op…

Der blev taget prøver af havbunden og dens dyreliv med en såkaldt bundhenter. Det er en grab, der tager det med, der er, når den når bunden. Når den er kommet op, sigtes bundmaterialet for at få fat på dyrene.

Med sig hjem havde Dana-ekspeditionen:

-        Tusindvis af vandprøver og målinger på forskellige næringsstoffer i vandet. Bl.a. opdagede forskerne med disse målinger et kæmpestort iltfattigt område i den østlige del af Stillehavet.

-        Film optaget undervejs af fremmede folkeslag og af forskernes arbejde på skibet.

-        To kæmpeskildpadder, der efter et ophold på Carlsberg fik et liv i Københavns Zoologiske have.

-        Ekkolodmålinger viste forskerne en højderyg dybt nede i Det Indiske Ocean mellem Seychellerne og Maldiverne. Den markerer grænsen mellem de indiske og afrikanske tektoniske plader - den fik navnet Carlsbergryggen.

Profil I er tegnet på baggrund af Danas ekkolodninger - og er en stor forbedring af den tidligere (profil II). Fra: Danske ekspeditioner på verdenshavene af Torben Wolff.

• 46.000 glas med indsamlet plankton, smådyr og fisk der var konserveret i alle livsstadier. I alt hjemsendte Johannes Schmidt mere end 100.000 prøver, som blev opmagasineret i Carlsbergs laboratorium.

Foto fra Danas hjemkomst 30. juni 1930.  Fra: http://www5.kb.dk/editions/any/2009/jul/editions/da/?utf8=%E2%9C%93&obj_id=126058&locale=da&search_field=all_fields&q=Dana+ekspeditionen&notBefore=&notAfter=

Johannes Schmidt havde taget mange nye metoder i brug, og kom derfor frem til mange epokegørende resultater indenfor havforskning, der er blevet flittigt citeret efterfølgende. Efter hjemkomsten fortsattes bearbejdningen af de indsamlede resultater, og flere generationer herefter har kunnet drage nytte heraf.

Lederen af den kommende Galathea 2-ekspedition, Anton F. Bruun var med Johannes Schmidt på Dana-ekspeditionen Jorden rundt 1928-30.