Bellona er en lille ø beliggende i det syd-vestlige Stillehav som en del af øriget Salomonøerne. Bellona ligger relativt tæt på Salomonøernes hovedstad, Honiara. Med ca. 200 kilometers afstand er der regelmæssig fly og skibstrafik mellem hovedstaden og øen. Bellona er en ”hævet atol” med høje kystklinter bestående af det gamle koralrev og med en lavning i form af den tidligere lagune i midten. Kystskrænterne er stejle og består primært af hårdt koralkalk, der stort set er umuligt at opdyrke og derfor er skrænterne dækket af skov. Derimod opdyrkes den centrale del af øen, hvor jordbunden er udviklet på en blanding af koralkalk og fuglegødning.

Da Bellona stadig var en atol forestiller man sig at var massevis af fugle, som boede og ynglede på Bellona og brugte havet som spisekammer. En gammel myte siger at fuglene har fyldt øen op og denne myte er i forbindelse med Galathea 3 ekspeditionen blevet bekræftet. Et forskerhold har foretaget jordbundsundersøgelser på øen og de foreløbige resultater viser at kulstof og kvælstof fra fuglegødning er blevet omsat og tilbage er en yderst fosforholdig jordbund. På trods af disse forudsætninger er der stor forskel på jordbundsforholdene i den centrale del af øen og dermed vilkårene for landbruget på øen.